parterapeut-frederiksberg-2018-52

Hvad er ACT?

Hvordan kan ACT kortfattet beskrives

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) kan beskrives som en handlingsorienteret tilgang, der fokuserer på at øge psykologisk fleksibilitet gennem accept, mindfulness og værdibaseret handling.

ACT er en del af den “tredje bølge” af adfærdsterapi.

Her er de centrale elementer i en kortfattet beskrivelse af ACT:

  • Accept: I stedet for at kæmpe imod ubehagelige tanker og følelser, lærer man i ACT at åbne op for og acceptere dem som en naturlig del af den menneskelige oplevelse.
    Accept i ACT handler ikke om passivt at tolerere ubehagelige situationer, men om at forholde sig åbent og nysgerrigt til sine indre oplevelser, mens man stadig handler aktivt i overensstemmelse med sine værdier.
  • Mindfulness: ACT bruger mindfulness til at hjælpe individer med at være til stede i nuet og observere deres tanker og følelser uden at blive fanget af dem.
    Mindfulness handler om at være opmærksom på, hvad der sker i øjeblikket, uden at dømme det.
  • Defusion: ACT lærer at distancere sig fra tanker og se dem som mentale begivenheder, snarere end sandheder eller instruktioner.
    Det handler om at observere sine tanker uden at blive overvældet af dem, og derved mindske deres indflydelse.
    En teknik kan være at sige sine tanker højt eller visualisere dem som objekter.
  • Selv-som-kontekst: I ACT oplever man sig selv som den kontekst (sammenhæng), hvori tanker, følelser og oplevelser foregår, og ikke som summen af dem.
  • Værdier: ACT hjælper med at identificere personlige værdier og bruge dem som rettesnor for ens handlinger.
    At finde ud af, hvad der er vigtigt i livet, og handle i overensstemmelse med disse værdier, også selv om det føles svært.
  • Engageret handling: ACT handler om at tage konkrete skridt i retning af sine værdier, selv når man oplever ubehag eller modstand.
    Det centrale er at handle, selvom det kan føles svært eller angstprovokerende.

ACT anvender både accept- og mindfulnessprocesser, samt engagement- og adfærdsændringsprocesser.
Målet er at øge psykologisk fleksibilitet, så man kan handle i overensstemmelse med sine værdier, selv når man oplever ubehagelige tanker og følelser.

I ACT er målet ikke at mindske ubehagelige oplevelser, men at hjælpe individer med at leve et rigt og meningsfuldt liv.
ACT er en evidensbaseret terapi, der har vist sig effektiv til behandling af en bred vifte af psykiske problemer.

Indlægget Hvad er ACT? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/hvad-er-act/

3 vigtige kontaktpunkter

Kommunikation

For at et parforhold kan fungere ordentligt, må man kunne kommunikere med hinanden.
Og kommunikation kræver, at man jævnligt er sammen på en hensigtsmæssig måde.
Det kan være fysisk eller elektronisk.
Bare man er sammen og skaber forståelse og anerkendelse begge veje.

Der 3 vigtige kontaktpunkter i parforholdets hverdag, som er essentielle for at opretholde et sundt og nærværende forhold:

Morgenmaden

Det er vigtigt at starte dagen sammen ved morgenbordet, hvor man giver hinanden og maden fokus, uden forstyrrelser fra skærm, avis eller mobiltelefoner.
Morgenmaden er det første af de vigtige kontaktpunkter i løbet af dagen. Det handler om at skabe opmærksomhed og nærvær fra starten af dagen.

Slusetiden

Når parterne mødes efter arbejdstid, er det afgørende at være bevidst om, hvordan man skaber kontakt med hinanden.
Det kan være en god idé at etablere en “sluse“, hvor den, der er hjemme, tager imod den, der kommer hjem.

I slusetiden skal man slukke for komfuret og ignorere mobiltelefonen, kigge hinanden i øjnene, eventuelt holde i hånden og tale sammen i 5-10 minutter.
Det er vigtigt at skabe en god kontakt, og ikke virke krævende eller utålmodig, da det kan skubbe den anden væk.
Slusetiden er en overgang fra en hektisk dag til et (forhåbentligt) roligere familieliv.

Partid

Partid er det tredje vigtige kontaktpunkt i løbet af dagen.
Det er afsat tid til at være sammen som par.

Det er vigtigt, at den ene af parterne tager ansvar for, at partiden bliver prioriteret.
Man kan dele ansvaret imellem sig, fx mandag-onsdag-fredag, eller hver anden uge.
Partiden skal planlægges i slusetiden eller familietiden, så begge parter er enige om et bestemt tidspunkt.

Under partiden kan man fokusere på at lytte til hinanden, udtrykke ønsker og behov, og tale om det, der er vigtigt.

Disse tre kontaktpunkter er vigtige for at skabe en struktur og et nærvær i hverdagen.
Hvis man prioriterer disse kontaktpunkter, vil parforholdet have større chance for at trives og udvikle sig.

Det er vigtigt at huske, at kærligheden først kommer, når man giver den væk.
Ved at fokusere på disse tre punkter, kan man styrke sin relation, skabe en følelse af samhørighed og få dækket de følelsesmæssige behov, man har i et parforhold.

Det handler om at være sammen, når man er sammen. Parforholdets vigtigste omdrejningspunkter i løbet af en normal dag bør være morgenmad, slusetid, aftensmåltid og part-tid.

Indlægget 3 vigtige kontaktpunkter blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kommunikation/3-vigtige-kontaktpunkter

Anger Management coach og coaching

Naviger din vrede: Hvordan en Anger Management coach kan hjælpe dig

Føles din vrede som et skib i storm?
Måske har du brug for en stedkendt lods om bord, for at komme sikkert i havn?
Du er kaptajnen, men nogle gange er det svært at styre skibet i den rigtige retning, og vide, hvad man skal gøre i det ukendte og farlige farvand.

En anger management coach kan være din erfarne lods, der kender farvandene og hjælper dig med at ride stormen af.
Det er dig som kaptajn, der har det endelige ord, men lodsen giver dig de nødvendige redskaber og strategier til at navigere mere trygt og sikkert.

Forstå din vrede

Vrede er en naturlig følelse, men den kan blive problematisk, når den tager overhånd. Du er ikke alene om at opleve dette; faktisk oplever 4 ud af 10 personer problemer med vrede.

En anger management coach vil hjælpe dig med at forstå dine udløsere og de underliggende følelser, der driver din vrede.

Dette omfatter:

  • Identificere de situationer, der gør dig vred
  • Anerkende de fysiske tegn på vrede, som f.eks. øget puls eller anspændthed.

Ved at forstå disse mekanismer, kan du begynde at tage kontrol over din vrede i stedet for at lade den kontrollere dig.

Mindful accept

En vigtig del af processen er at acceptere vreden som en del af dig, uden at lade den styre dine handlinger.
Du lærer at praktisere mindful accept, hvor du observerer dine tanker og følelser uden at dømme dem.
Dette giver dig mulighed for at tage et skridt tilbage og vurdere situationen mere klart.

Praktiske strategier for kontrol

En anger management coach vil give dig konkrete redskaber til at håndtere vreden.
Disse kan eksempelvis være:

  • Afspændingsteknikker: Lær at bruge dyb vejrtrækning eller andre afspændingsøvelser til at mindske den fysiske anspændthed, der følger med vrede.
  • Kognitive strategier: Arbejd med dine tanker for at ændre de negative og irrationelle tanker, der bidrager til vreden.
  • Kommunikationsfærdigheder: Lær at udtrykke dine følelser på en konstruktiv og ikke-aggressiv måde.

Disse strategier vil hjælpe dig med at håndtere konflikter mere effektivt og bevare dine relationer.

Forebyggende teknikker

Ud over at håndtere vreden i øjeblikket, vil en anger management coach også hjælpe dig med at udvikle forebyggende strategier.

Dette kan omfatte at:

  • Sætte grænser for dig selv og andre
  • Lære at acceptere og respektere forskelligheder
  • Identificere og håndterer situationer, der typisk udløser din vrede.

Ved at implementere disse teknikker kan du mindske hyppigheden og intensiteten af dine vredesudbrud.

Et personligt tilpasset forløb

En anger management coach er selvfølgelig klar over, at der ikke findes en universalløsning.
Dit forløb vil blive tilpasset dine specifikke behov og udfordringer. Dette kan omfatte individuelle sessioner, hvor du kan udforske dine følelser og erfaringer i et sikkert rum.

Husk, at målet ikke er at undertrykke din vrede, men at finde sunde måder at udtrykke og håndtere den på. En anger management coach vil hjælpe dig med at finde dine egne veje frem, så du kan leve et mere roligt og tilfredsstillende liv.

Du er kaptajnen

Igen, husk at du er kaptajnen på dit eget skib. Lodsen er der for at hjælpe dig, men det er dig der træffer de endelige beslutninger.
Med en anger management coach ved din side, kan du lære at navigere dine følelser med større selvsikkerhed og kontrol.
Du vil opdage, at din vrede ikke behøver at diktere dit liv.
Du kan vælge at handle på en måde, der er i overensstemmelse med dine værdier og mål.

Vrede, anger management, følelseskontrol, coaching, stresshåndtering, mindfulness, kommunikation, selvudvikling, lods

Indlægget Anger Management coach og coaching blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/anger-management-coach/

ACT ֠forskellen mellem smerte og lidelse

I Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er der en afgørende forskel mellem smerte og lidelse.
Smerte betragtes som en uundgåelig del af den menneskelige erfaring,
mens lidelse opstår, når vi kæmper imod eller forsøger at undgå smerten.

ACT søger at ændre vores forhold til smerte, så den ikke fører til unødvendig lidelse.

Mange parforhold indeholder både smerte og lidelse, fordi man ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden for at forstå sin partner og blive forstået.

De vigtigste forskelle

  • Smerte: Smerte er de ubehagelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser, vi oplever.
    Det kan være fysisk smerte som følge af en skade eller sygdom, eller psykisk smerte som frygt, vrede, sorg eller angst.
    I ACT betragtes smerte som en naturlig og uundgåelig del af livet.
    Smerte er ikke i sig selv et problem, men en del af det at være menneske.
    Det er en oplevelse, der kan opstå, men som ikke behøver at kontrollere vores handlinger.
    Smerte kan endda være et signal om, hvad der er vigtigt for os – og få gjort noget ved det.
  • Lidelse: Lidelse opstår, når vi forsøger at undgå, undertrykke eller kontrollere smertefulde oplevelser.
    Dette kan være i form af grublerier, bekymringer, selvbebrejdelser, eller ved at undgå situationer, der udløser ubehag.
    Lidelse er ikke en uundgåelig konsekvens af smerte, men en reaktion på smerte.
    Lidelse er det, der skaber problemer, ikke smerten i sig selv.
    Vi skaber selv lidelsen gennem vores kamp mod smerten.
    Vi skaber lidelse når vi fusionerer med tankerne og forsøger at kontrollere dem.
    Lidelse kan også opstå, når vi bliver “fanget” i vores oplevelser, og ikke kan handle i overensstemmelse med vores værdier.

Med andre ord, smerte er den fysiske eller psykiske ubehag vi oplever,
mens lidelse er den kamp eller modstand, vi påfører os selv som reaktion på dette ubehag.

I ACT fokuserer man på at mindske lidelse ved at:

  • Acceptere smertefulde oplevelser uden at kæmpe imod.
    Dette betyder ikke, at man skal bryde sig om at have smerte, men at man tillader den at være til stede uden at lade den kontrollere ens adfærd.
  • Defusion fra tanker, så de ikke opleves som sandheder, men som mentale begivenheder.
  • Mindfulness, så man kan være til stede i nuet og observere sine oplevelser uden at dømme dem.
  • Engageret handling i retning af sine værdier, uanset ubehag.

I parterapien lærer man at kommunikere med hinanden, og også om forskellen mellem kønnene, så man bedre kan forstå hinanden.

Gennem ACT lærer man at forholde sig til smerten på en ny måde, så den ikke længere fører til lidelse og begrænser livet.
I stedet for at forsøge at eliminere smerten, arbejder man på at leve et meningsfuldt liv, selv med smerten til stede.

ACT-tilgangen er ikke kun for at reducere ubehag, men også for at fremme et rigt, meningsfuldt og værdibaseret liv.
Ved at kombinere accept, defusion, mindfulness, værdier og engageret handling, giver ACT individer de værktøjer, der er nødvendige for at leve et mere fleksibelt og tilfredsstillende liv.

Accept og værdier

Derfor handler ACT om at acceptere livets uundgåelige smerte, mens man samtidig fokuserer på at leve et meningsfuldt liv, der er i overensstemmelse med ens værdier.

Hvis man så oven i købet kan kommunikere bedre, bliver livet betydeligt lettere og sjovere.

Indlægget ACT – forskellen mellem smerte og lidelse blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/smerte-og-lidelse/

Hvad er de seks kerneprocesser i ACT?

Psykologisk fleksibilitet

De seks kerneprocesser i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er alle sammenhængende og arbejder i synergi for at øge psykologisk fleksibilitet.
Disse processer er ikke teknikker, men snarere overordnede måder at tilgå tanker og følelser på, der hjælper med at ændre forholdet til dem i stedet for at forsøge at kontrollere eller fjerne dem.

Her er de seks kerneprocesser:

  • Accept: Dette indebærer at åbne sig for og acceptere ubehagelige følelser og tanker, i stedet for at undgå dem eller kæmpe imod dem.
    Accept er ikke det samme som at synes om eller billige, men snarere at give plads til alle oplevelser, både behagelige og ubehagelige.
    Dette kan hjælpe med at frigøre energi, der ellers ville blive brugt på at kæmpe imod det ubehagelige.
  • Kognitiv defusion: Defusion handler om at se tanker som mentale begivenheder, og ikke som sandheder eller fakta.
    Det er en proces, hvor man lærer at skabe afstand til sine tanker, så man ikke bliver fanget i dem.
    En simpel defusionsteknik kan være at sige sine tanker med en sjov stemme.
  • At være til stede: Dette refererer til evnen til at være fuldt ud til stede i nuet uden at dømme eller analysere oplevelserne.
    Mindfulness-øvelser er en central del af denne proces, da de hjælper med at øge bevidstheden om nuværende tanker, følelser og sanseindtryk.
  • Selv som kontekst: Denne proces handler om at udvikle en fornemmelse af “jeg” som observatør, adskilt fra sine tanker, følelser og erfaringer.
    Det er en måde at forstå, at man har tanker og følelser, men at man ikke er sine tanker og følelser.
    Man kan betragte sine tanker og følelser som en slags baggrund for den nuværende oplevelse og sig selv som det der oplever.
  • Værdier: ACT lægger stor vægt på at identificere sine kerneværdier og bruge dem som rettesnor for ens handlinger.
    Værdier er de principper, der er vigtige for en person og som giver livet mening og retning.
    At handle i overensstemmelse med sine værdier bidrager til et mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv.
  • Forpligtet handling: Dette indebærer at tage konkrete skridt i retning af sine værdier, selv når man oplever ubehagelige tanker og følelser.
    Det er at handle på trods af de udfordringer man står overfor, og fokusere på det, der er vigtigt og meningsfuldt.

Værdier

Disse seks processer er indbyrdes forbundne og forstærker hinanden.
De er alle vigtige for at opnå øget psykologisk fleksibilitet, hvilket er det centrale mål i ACT.

Ved at arbejde med disse processer kan man skabe et liv, der er i overensstemmelse med ens værdier, selv når man oplever svære følelser og tanker.

Indlægget Hvad er de seks kerneprocesser i ACT? blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kommunikation/de-seks-kerneprocesser-i-act

De 3 centrale elementer i Havening

Forandring og balance

De tre centrale elementer i Havening-teknikker er berøring, opmærksomhed og positiv visualisering.
Disse elementer arbejder sammen for at skabe et miljø i hjernen, der fremmer heling, forandring og balance.

  • Berøring: Let, gentagen berøring på bestemte områder af kroppen, såsom panden, tindingerne, overarmene eller hænderne, er en central del af Havening.
    Berøringen skal være blid og behagelig.
    Denne form for berøring kan stimulere frigivelsen af delta-bølger i hjernen, som er forbundet med afslapning og søvn.
    Berøring fremmer også frigørelsen af oxytocin, et hormon der er forbundet med social tilknytning og ro, og kan stimulere frigørelsen af endorfiner.
  • Opmærksomhed: Under Havening-øvelserne rettes opmærksomheden mod en bestemt tanke, følelse, et billede eller en oplevelse.
    Dette hjælper med at omdirigere fokus væk fra negative oplevelser og mod mere positive.
    Ved at fokusere på positive bekræftelser eller visualiseringer, aktiveres den præfrontale cortex, som er involveret i følelsesregulering, beslutningstagning og eksekutive funktioner.
  • Positiv visualisering: Havening bruger positiv visualisering for at skabe nye, positive forbindelser i hjernen.
    Ved at forestille sig positive resultater eller en rolig, tryg situation, kan man hjælpe med at omstrukturere neurale veje og skabe nye forbindelser til positive oplevelser.
    Positiv visualisering kan også aktivere hjernens belønningssystem, som er forbundet med glæde og motivation.

Kroppens egne helbredende mekanismer

Disse tre elementer arbejder sammen for at aktivere kroppens egne helbredende mekanismer og omstrukturere neurale veje.
Havening sigter mod at afbryde negative neurale forbindelser, der er dannet i forbindelse med stress, angst eller traumer, og at skabe nye, mere positive forbindelser, hvilket fører til en følelse af lettelse, ro og velvære.
Havening kan også stimulere amygdala, som er en del af hjernen, der er involveret i behandlingen af følelsesmæssige minder, hvilket hjælper med at frigøre negative følelser og traumer.

Ved at integrere disse tre elementer i en daglig praksis, kan Havening bidrage til at reducere stress og angst, forbedre den følelsesmæssige regulering og fremme et mere positivt syn på sig selv og verden.
Havening kan desuden bruges til at bearbejde vrede og traumer, samt fremme mental og fysisk velvære.

Indlægget De 3 centrale elementer i Havening blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/de-3-centrale-elementer-i-havening/

ACT og traditionel kognitiv adf沤sterapi

Hvordan adskiller ACT sig fra traditionel kognitiv adfærdsterapi?

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) adskiller sig fra traditionel kognitiv adfærdsterapi (CBT) på flere væsentlige punkter, selvom ACT bygger på fundamentet af CBT og deler nogle teknikker.

Traditionel CBT ændrer tankernes indhold for at reducere ubehag.
ACT ændrer forholdet til tankerne og handlinger for at skabe et værdifuldt liv.

Her er de vigtigste forskelle:

  • Fokus på accept i stedet for at ændre tanker: I traditionel CBT forsøger man at identificere, udfordre og ændre uhensigtsmæssige eller irrationelle tanker.
    Terapauten forsøger at modbevise tankerne ved at veje beviser for og imod dem.I ACT, derimod, er hovedfokus ikke at ændre tankernes indhold, men at ændre forholdet til tankerne.
    ACT anvender accept og mindfulness til at hjælpe folk med at forholde sig anderledes til ubehagelige tanker og følelser.
    Defusion er en central proces i ACT, som handler om at se tanker som mentale begivenheder snarere end sandheder.
    I ACT nedprioriteres direkte disputation af tanker, fordi det kan gøre tankerne mere virkelige ved at argumentere med dem, når de i virkeligheden blot er mentale hændelser.
    ACT lægger vægt på at observere tankerne i stedet for at blive fanget i dem.
  • Værdier som drivkraft: Mens CBT ofte fokuserer på at reducere symptomer og ændre dysfunktionelle tankemønstre, lægger ACT vægt på at hjælpe klienten med at identificere og handle i overensstemmelse med sine personlige værdier.
    ACT bruger commitment og adfærdsændringsprocesser til at hjælpe folk med at bevæge sig fleksibelt i retning af et mere tilfredsstillende liv.
    I ACT er målet ikke primært at fjerne ubehag, men derimod at leve et værdifuldt liv, selv om man oplever ubehagelige tanker og følelser.
  • Erfaringsbaseret tilgang: ACT er mere en erfaringsbaseret tilgang end en stiv psykoterapeutisk retning.
    Det indebærer at gøre adfærdsmæssige eksperimenter og inddrage klienten i handling, ikke kun samtaler.
    ACT bruger mange metaforer og analogier for at skabe en oplevelse, der kan ændre klientens forhold til fastlåste ideer.
    Det indebærer at lære gennem oplevelse og praksis, snarere end kun at forstå teorien.
  • Psykologisk fleksibilitet: ACT sigter mod at fremme psykologisk fleksibilitet, som defineres som evnen til at være fuldt ud til stede, åben for oplevelser, og villig til at handle i overensstemmelse med sine værdier, selv når man oplever ubehag.
    CBT kan også arbejde med fleksibilitet i tankemønstre, men den primære strategi er at ændre indholdet af tankerne.
  • Forhold til sprog: ACT anerkender, at sprog og tænkning kan skabe problemer, men også at de kan bruges til vores fordel.
    ACT bruger relational frame theory (RFT) som teoretisk fundament til at forstå hvordan mennesker skaber mening ved at forbinde oplevelser med hinanden i tankerne.
    RFT er vigtig fordi det udgør det videnskabelige grundlag for ACT processerne.
  • Tredje bølge af terapi: ACT betragtes som en “tredje bølge” tilgang, der bygger på forskningsfundamenterne udviklet i de første to bølger af adfærdsterapi (første bølge) og kognitiv terapi (anden bølge).

Sammenfattende kan man sige at mens traditionel CBT fokuserer på at ændre tankernes indhold for at reducere ubehag, fokuserer ACT på at ændre forholdet til tankerne og handlinger for at skabe et værdifuldt liv.
ACT bruger accept, defusion, og en værdibaseret tilgang som centrale metoder til at opnå dette.

Indlægget ACT og traditionel kognitiv adfærdsterapi blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/act-og-kognitiv-adfaerdsterapi/

Er det sundt at lufte sin vrede?

Myten om at lufte sin vrede er sundt er en udbredt misforståelse, der ofte opstår fra en forsimplet forståelse af følelser og deres udtryk.
Mange tror, at det at give frit løb for sin vrede, for eksempel ved at råbe, smække med døre eller udtrykke sin frustration verbalt, vil føre til en form for katharsis og reducere den indre spænding.
Men realiteten er, at sådanne handlinger ofte har den modsatte effekt.

Her er en uddybning af myten og virkeligheden ifølge kilderne:

MYTEN: At lufte sin vrede skulle være sundt
Nej!

  • Ideen om katharsis: Myten bygger på ideen om, at vrede er som en trykkoger, der skal have damp for at undgå en eksplosion. Tanken er, at ved at udtrykke vreden kan man “rense” sig selv for de negative følelser og opnå en følelse af lettelse.
  • Følelsesmæssig afladning: Det antages, at ved at give udtryk for sin vrede kan man undgå at undertrykke sine følelser, hvilket kan føre til større psykisk ubehag.
  • Umiddelbar lettelse: I nogle tilfælde kan det at udtrykke sin vrede give en midlertidig følelse af lettelse, hvilket kan forstærke troen på, at det er en sund strategi.

Virkeligheden: At lufte og udtrykke sin vrede ufiltreret kan være direkte skadeligt

  • Forstærker vrede: Forskning viser, at det at udtrykke sin vrede ofte forstærker følelsen af vrede og gør det mere sandsynligt, at man vil reagere med vrede i fremtiden. Det er som at træne en muskel; jo mere man bruger den, jo stærkere bliver den.
    Når man gentagne gange giver efter for vreden, bliver man mere tilbøjelig til at handle impulsivt i vrede.
  • Skaber negativ spiral: At give udtryk for vrede kan føre til en negativ spiral af selvkritik og dårlig samvittighed, især hvis man har såret andre i processen.
    Det kan også skabe spændinger i relationer og gøre det sværere at løse konflikter konstruktivt.
  • Fokus på negative tanker: Når man er vred, har man en tendens til at fokusere på negative tanker, hvilket kan forværre situationen. Disse tanker kan være med til at opretholde vreden i stedet for at opløse den.
  • Manglende problemløsning: At udlufte sin vrede adresserer ikke de underliggende årsager til vreden. Det er mere en reaktion end en løsning, og det hjælper ikke med at håndtere de situationer, der udløser vreden.
  • Fysiologiske konsekvenser: Vrede og aggression kan have negative virkninger på kroppen, såsom øget blodtryk og hjertefrekvens. Disse fysiologiske reaktioner kan være skadelige over tid.

Alternativer til at lufte sin vrede:

  • Mindfulness og tilstedeværelse: At være opmærksom på sine følelser uden at dømme dem kan hjælpe med at distancere sig fra vreden og give mulighed for at reagere mere hensigtsmæssigt. Dette kan gøres ved at observere sine tanker og følelser som “blade i en strøm” eller som “skyer på himlen”, i stedet for at identificere sig med dem.
  • Selvrefleksion: At undersøge, hvad der ligger til grund for vreden, kan hjælpe med at identificere mønstre og finde mere konstruktive måder at håndtere sine følelser på. Spørg dig selv, hvorfor du føler, som du gør, og hvad du egentlig har brug for.
  • Accept: At acceptere, at vrede er en naturlig følelse, kan reducere behovet for at bekæmpe eller undertrykke den. Accept er ikke det samme som at tolerere uhensigtsmæssig adfærd, men handler om at tillade sig selv at føle.
  • Identificer dine værdier: Når du mærker vreden, så forsøg at forbinde dig til dine værdier. Ved at handle i overensstemmelse med dine værdier kan du bevæge dig i en meningsfuld retning fremfor at blive fanget i vreden.
  • Positiv selvsnak: I stedet for at skælde dig selv ud, kan du prøve at give dig selv positive bekræftelser. Dette kan hjælpe med at skifte fokus fra negative tanker til mere støttende og opmuntrende tanker.
  • “Hvad nu hvis”-spørgsmål: Brug “hvad nu hvis”-spørgsmål til at udfordre dine antagelser. Dette kan hjælpe dig med at se situationen fra andre vinkler og reducere intensiteten af vreden.

Virkeligheden er, at vrede er en følelse, der skal forstås og håndteres konstruktivt, ikke udleves ukontrolleret og uansvarligt. Ved at vælge en mere bevidst tilgang til sine følelser kan man opnå større indre ro og mere harmoniske relationer. I stedet for at lufte sin vrede, kan man lære at håndtere den på en måde, der gavner en selv og andre.

Indlægget Er det sundt at lufte sin vrede? blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/selvhjaelp/er-det-sundt-at-lufte-sin-vrede/

Hvordan vrede p嶩rker helbredet

Vrede kan påvirke ens helbred på både en direkte og indirekte måde.

I denne artikel vil du få indsigt i, hvordan man kan håndtere vrede, og hvordan andre følelser og tilstande, såsom stress og traumer, kan påvirke helbredet.

Følelsesmæssig regulering i form af mere rummelighed er vigtig for at få balance i livet.
Vrede, angst og lignende følelser kan have indflydelse på den generelle sundhed.

  • Følelsesmæssig rummelighed: De fleste er nok enige i, at det er vigtigt at kunne styre sin adfærd, når man har bestemte følelser.
    Manglende evne til at rumme følelser som vrede kan føre til yderligere psykiske problemer som angst eller depression, som indirekte kan påvirke helbredet negativt.
  • Stress: Stress er en tilstand, der kan have negative konsekvenser for helbredet, og teknikker som Havening kan hjælpe med at mindske stress.
    Konstant vrede kan øge stressniveauet, hvilket kan forværre fysiske og psykiske tilstande.
  • Traumer: Traumer kan føre til følelsesmæssigt ubehag, og Havening er en effektiv metode til at behandle traumer.
    Oplevelser af intens vrede, eller det at være udsat for andres vrede, kan være traumatisk, hvilket kan have en negativ indvirkning på helbredet.
    Ubearbejdede følelser af vrede kan føre til kronisk stress og traumer, hvilket kan have langvarige negative effekter på helbredet.
  • Immunforsvar: Positive følelser kan styrke immunforsvaret. Både det fysiske og psykiske. Det burde ikke komme bag på nogen.
    Omvendt kan negative følelser som vrede potentielt svække immunforsvaret og gøre kroppen mere sårbar over for sygdomme.
  • Søvn: Stress kan påvirke søvnkvaliteten. Det er heller ikke nogen overraskelse.
    Det er sandsynligt at vedvarende følelser af vrede kan føre til søvnproblemer, som over tid kan have en skadelig virkning på helbredet.
  • Relationer: Vrede kan føre til konflikter og skade relationer.
    Dårlige relationer og mangel på social støtte kan påvirke helbredet negativt. At række ud efter andre, og være i kontakt med andre, er en vigtig faktor i relationer.
  • Neuroplasticitet:Havening teknikker fremmer neuroplasticitet, altså at hjernen kan ændre struktur.
    Langvarig vrede kan ændre hjernens struktur negativt.

Hvis vrede ikke håndteres, kan det potentielt føre til en lang række fysiske og psykiske problemer.
Sørg for at opnå følelsesmæssig balance og harmoni, herunder Havening, mindfulness og positive bekræftelser, for at få et godt og lykkeligt liv.

Indlægget Hvordan vrede påvirker helbredet blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/hvordan-vrede-paavirker-helbredet/

Angst r大ivning

Tag Det Første Skridt Mod et Liv Uden Angst

Du står måske lige nu et sted, hvor angst fylder meget i dit liv.
Det kan være overvældende og ensomt, men det er vigtigt at huske, at du ikke er alene.

Mange oplever angst i løbet af deres liv, og der er hjælp at hente.
Det første skridt kan være svært, men det er også det vigtigste: at række ud efter hjælp.
Hvis du selv kunne have løst problemerne, havde du nok gjort det for længst.

Angst er kompleks og kan have dybe rødder, og det kræver ofte professionel hjælp at navigere igennem den.

Hvorfor er det vigtigt at række ud efter hjælp?

Når du oplever angst, kan det føles som om, du er fanget i et net af bekymringer og frygt.
Det er vigtigt at forstå, at angst ikke er en svaghed, men en tilstand, der kan behandles.

At søge professionel hjælp er et tegn på styrke og selvomsorg.

Her er nogle af grundene til, at det er vigtigt at række ud:

  • Bryd isolationen: Angst kan føre til isolation og ensomhed.
    Professionel hjælp giver dig et trygt rum, hvor du kan dele dine følelser og oplevelser uden at blive dømt eller kritiseret.
  • Få nye perspektiver: En angstbehandler kan hjælpe dig med at se dine tanker og følelser fra et nyt perspektiv og give dig redskaber til at håndtere dem.
  • Lær effektive strategier: Du vil lære konkrete teknikker og strategier til at reducere angsten og håndtere de situationer, der udløser den.
  • Identificer årsagerne: Angst kan have rødder i tidligere oplevelser eller traumer.
    En terapeut kan hjælpe dig med at identificere og bearbejde disse årsager.
  • Få en individuel tilgang: Professionel hjælp tager udgangspunkt i din situation og dine behov, og du får derfor en skræddersyet behandling.

Hvad består angst rådgivning af?

Angst rådgivning er en proces, der er tilpasset dine specifikke behov.

Det kan omfatte forskellige metoder og teknikker, herunder:

  • Samtaleterapi: Du får mulighed for at tale om dine tanker og følelser i et trygt og fortroligt rum.
  • Psykoedukation: Du vil lære om angstens mekanismer, hvordan den påvirker dig, og hvordan du kan forstå og håndtere den.
  • Mindfulness og meditation: Du vil lære at være til stede i nuet og acceptere dine følelser uden at dømme dem.
  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT): Du vil lære at acceptere dine følelser og handle i overensstemmelse med dine værdier, selv når angsten er til stede.
  • Havening teknikker: Du vil lære en metode til at afkoble følelsesmæssige traumer og reducere de fysiske og psykiske reaktioner, der er forbundet med stress.
  • Eksponeringsterapi: Du vil gradvist blive konfronteret med de situationer, der udløser din angst, for at mindske din frygt og undgåelsesadfærd.
  • Stressreduktionsteknikker: Du vil lære forskellige metoder til at reducere stress og spændinger i din krop.

Målet med angst rådgivning er ikke at fjerne angsten fuldstændigt, men at lære dig at leve et meningsfuldt liv, selv når angsten er til stede.
Det handler om at skabe et rum for vækst og udvikling, hvor du bliver mere bevidst om dig selv og dine handlemønstre.

Fordele ved en dygtig angstbehandler

En dygtig og professionel angstbehandler kan gøre en stor forskel i din behandling.
Vedkommende har:

  • Specialiseret viden: De har en dyb forståelse af angstens natur og de forskellige behandlingsmetoder.
  • Erfaring: De har arbejdet med mange mennesker, der oplever angst, og ved, hvad der virker.
  • Individuel tilpasning: De skræddersyr behandlingen til dine specifikke behov og mål.
  • Empati og støtte: De lytter til dig med empati og støtter dig på din rejse mod et liv uden angst.
  • Objektivitet: De kan se dine udfordringer fra et objektivt perspektiv (som familie og venner måske ikke kan) og hjælpe dig med at bryde fri af negative tankemønstre.

Det er vigtigt at finde en behandler, du føler dig tryg ved, og som du har tillid til.
En god relation til din behandler er afgørende for et succesfuldt behandlingsforløb.
Det kan være en hjælp til at skabe indre ro og en fornemmelse af kontrol.

Gode erfaringer med behandlingen

Mange mennesker har oplevet positive resultater med angst rådgivning.

De fortæller om:

  • Reduceret angst: De oplever, at angsten er blevet mindre intens og mindre hyppig.
  • Bedre kontrol: De har fået redskaber til at håndtere angsten, når den opstår.
  • Større livskvalitet: De kan deltage i aktiviteter og relationer, de tidligere undgik på grund af angsten.
  • Øget selvværd: De har fået en større tro på sig selv og deres evne til at håndtere udfordringer.
  • Indre ro: De oplever en større indre ro og balance i deres liv.

Disse gode erfaringer viser, at det er muligt at overvinde angsten og skabe et mere meningsfuldt og glædesfyldt liv.
Det kræver mod at tage det første skridt, men belønningen er et liv med større frihed og ro i sindet.
Det handler ikke om at fjerne al modstand, men derimod om at lære at tackle den og vokse i det.

Tag det næste skridt

Du fortjener et liv uden angst.
Hvis du er klar til at tage det første skridt, så ræk ud efter hjælp.

Der er mange dygtige og professionelle angstbehandlere, der er klar til at støtte dig på din rejse.
Du er ikke alene, og der er håb for en bedre fremtid.
Ved at tage hånd om din angst kan du skabe et mere meningsfuldt og glædesfyldt liv for dig selv.

Angst rådgivning, psykolog, terapi, stress, mindfulness, ACT, Havening, behandling, livskvalitet, selvtillid, indre ro.

Indlægget Angst rådgivning blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/angst-raadgivning/