parterapeut-frederiksberg-2018-52

Angst Behandler


Forståelsen af angst: Derfor er en angst behandler afgørende for din helbredelse

Angst er mere end bare en følelse

Angst kan være en kompleks og udfordrende oplevelse, der påvirker dig på mange niveauer.
Det er ikke bare en følelse; det er en tilstand, der kan gribe ind i dine tanker, krop og adfærd.
Når angsten bliver overvældende, er det væsentligt at søge hjælp hos en, der har en dybdegående forståelse for, hvad angst er, og hvordan den kan håndteres.

Her kommer en angst behandler ind i billedet.
En angst behandler kan hjælpe dig med at forstå de komplekse mekanismer bag din angst.

Erfaring er ikke nok – faglig viden er væsentlig

Du har måske selv oplevet angst, eller kender nogen, der har. Men det er ikke tilstrækkeligt kun at have personlig erfaring for at hjælpe andre effektivt.
En angst behandler har ikke kun levet med angst, de har også gennemgået en grundig uddannelse i psykologiske teorier og behandlingsmetoder.
Denne faglige viden er afgørende for at kunne tilpasse den rette støtte og strategi til dine specifikke behov. En angst behandler har studeret forskellige tilgange til angstbehandling. De har træning i at bruge disse tilgange i praksis og til at justere dem til den enkelte klient.

Hvorfor vælge en angst behandler?

En angst behandler kan være en coach eller terapeut. Det er mere end blot en lyttende person. De er trænet til at identificere mønstre og udløsere af din angst. De kan hjælpe dig med at udforske dine tanker og følelser på en struktureret og sikker måde. Herudover hjælper en angst behandler dig med at udvikle personlige strategier, som du kan bruge i din hverdag til at håndtere din angst.

Skab tryghed og tillid

Et af de mest centrale elementer i effektiv angsthåndtering er at skabe et rum med tryghed og tillid.
En angst behandler er trænet i at møde dig med empati og forståelse, hvilket gør det muligt for dig at åbne op om de mest sårbare dele af dig selv.
Denne trygge relation er afgørende for at kunne arbejde med de dybere lag af din angst.

Opløsning indefra

Målet med en angst behandler er ikke at undertrykke din angst, men at hjælpe dig med langsomt at opløse den indefra.
Dette sker ved at arbejde med de underliggende årsager og de tankemønstre, der bidrager til din angst. Det kan for eksempel være ved hjælp af mindfulness og accept.
En angst behandler vil hjælpe dig med at undersøge de situationer, der gør dig angst, og hvordan du kan lære at håndtere dem bedre.

En personlig tilgang

En angst behandler forstår, at hver enkelt person oplever angst på deres egen unikke måde. Derfor vil behandlingen altid være skræddersyet til dine individuelle behov og mål.
Dette betyder, at du ikke vil blive mødt med en universel løsning, men i stedet en personlig tilgang, der passer til dig. Der er ikke nogen “one-size-fits-all“-løsning på angst.

At forstå kompleksiteten af angst

Der kan være mange forskellige angst årsager, og det er sjældent en enkeltstående faktor, der er skyld i det.
Der kan være både biologiske, psykologiske og sociale årsager.
En angst behandler har en holistisk tilgang og kan hjælpe dig med at navigere i disse komplekse sammenhænge. Behandleren vil hjælpe dig med at forstå din egen specifikke oplevelse af angst.

Et samarbejde mod en bedre fremtid

At arbejde med en angst behandler er et samarbejde, hvor du er en aktiv deltager. Du vil blive udfordret, støttet og opmuntret til at tage små, men vigtige skridt mod et liv med mindre angst. Det er vigtigt at huske, at det er en proces, der kræver tid og tålmodighed, men med den rette støtte er det muligt at opnå en varig forandring.
En angst behandler kan hjælpe dig med at finde dine værdier, så du kan leve et meningsfuldt liv.

Vær opmærksom på, at du skal vælge en angst behandler, som du har tillid til og føler dig tryg ved.
Der findes forskellige tilgange og metoder, så det er vigtigt at finde en, der passer til dig.

Det er helt naturligt at føle sig usikker i begyndelsen. Men husk på, at det er et tegn på styrke at række ud og søge hjælp. En angst behandler kan være den støtte, du har brug for til at skabe en positiv forandring i dit liv.

Du fortjener at leve et liv, hvor angsten ikke har magten. En angst behandler kan hjælpe dig med at genfinde kontrollen og skabe en mere fredfyldt tilværelse.

Husk, du er ikke alene, og der er hjælp at få. En angst behandler kan hjælpe dig med at forstå din angst og finde en vej fremad.


Angst behandler, terapi, psykolog, mental sundhed, mindfulness, stress, bekymringer

Indlægget Angst Behandler blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/blog-posts/angst-behandler/

Hvordan integreres Havening teknikker i en daglig rutine?


Dæmpning af nervesystemet

Havening påvirker nervesystemet, så man derigennem dæmper sine vrede følelser.
Det skaber også større rummelighed, så man har lettere ved at komme over de hændelser, der skaber vreden.

Havening-teknikker kan integreres i en daglig rutine for at fremme følelsesmæssig og fysisk velvære ved at reducere vrede, stress, angst og traumer.

Her er nogle måder at indarbejde Havening i din dagligdag:

  • Fast tidspunkt: Afsæt et bestemt tidspunkt hver dag til at praktisere Havening, f.eks. om morgenen eller inden sengetid. Det kan hjælpe at sætte en alarm eller bruge en meditationsapp til at huske det.
  • Roligt sted: Find et roligt sted, hvor du kan fokusere på din praksis uden at blive forstyrret. Det kan være i soveværelset, stuen eller et andet sted, hvor du føler dig tryg.
  • Kort og godt: Start med få minutter om dagen og øge gradvist tiden, som du bliver mere fortrolig med teknikken. Det er bedre at gøre det lidt hver dag end at gøre det i lang tid en enkelt dag, da regelmæssig praksis giver de bedste resultater.
  • Vælg teknikker: Du kan bruge forskellige Havening-teknikker i din daglige rutine. Find de teknikker, der fungerer bedst for dig, og eksperimenter for at se, hvad der føles mest gavnligt. Det kan være forskellige berøringssteder, affirmationer eller visualiseringer. Du kan tilpasse berøringsteknikkerne til dine egne behov. Almindelige berøringer inkluderer at gnide hænderne, massere tindingerne, køre fingrene gennem håret, banke på lårene eller knæene, eller stryge arme og ben.
  • Gør det til et ritual: Gør Havening til en del af din daglige rutine ved at skabe et ritual, som du ser frem til hver dag. Dette kan omfatte at tænde stearinlys, lytte til afslappende musik eller finde et roligt sted at praktisere.
  • Inkluder positive følelser: I din Havening-praksis kan du indarbejde positive følelser som glæde, kærlighed og taknemmelighed.
  • Vær tålmodig: Vær tålmodig og venlig over for dig selv, mens du etablerer din Havening-praksis. Det kan tage tid, før du ser forbedringer, men med konstant øvelse vil du begynde at nyde godt af alle fordelene.
  • Brug ved behov: Brug Havening-teknikkerne i løbet af dagen, når du føler dig stresset, vred eller ængstelig. Du kan bruge Havening til at starte dagen godt, eller for at slappe af inden sengetid. Havening er en fleksibel metode, der kan bruges når som helst og hvor som helst.
  • Kombiner med andre vaner: Havening kan med fordel kombineres med andre vaner eller rutiner, såsom at praktisere god søvnhygiejne. Det kan fx være at gå i seng og vågne på samme tid hver dag, undgå skærme inden sengetid og skabe et afslappende sovemiljø. Du kan også lave Havening i forbindelse med at du for eksempel børster tænder eller i forlængelse af andre daglige rutiner.
  • Overvåg din fremgang: Hold styr på din fremgang for at forblive motiveret og erkende de gode resultater af regelmæssig Havening. Overvej at føre en dagbog eller bruge et overvågningsværktøj til at spore dine fremskridt og reflektere over de fordele, du har opnået.
  • Søg vejledning: Hvis du har brug for hjælp til vrede eller vejledning til at integrere Havening i din dagligdag, kan du søge hjælp fra en kvalificeret Havening-praktiker eller mental sundhedspersonale.
  • Identificer triggere: Lær at identificere dine triggere for vrede, stress og angst og brug Havening, når du føler dig provokeret.

Vredeshåndtering og afstressning

Ved at integrere Havening-teknikker i din dagligdag, kan du skabe en følelse af ro og velvære, samtidig med at du udvikler et stærkt værktøj til vredeshåndtering, selvhelbredelse og stressreduktion. Havening kan forbedre den følelsesmæssige regulering og øge kreativitet og selvbevidsthed.

Det er også vigtigt at forstå, at Havening virker ved at udløse kroppens egne helbredende kræfter, så bevidst erindring og verbalisering af specifikke traumer ikke altid er nødvendig.
Havening er desuden en fleksibel og klientcentreret metode, hvilket gør det muligt at tilpasse teknikkerne til individuelle behov.

Indlægget Hvordan integreres Havening teknikker i en daglig rutine? blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/havening-teknikker-i-en-daglig-rutine/

Hvordan ACT kan hj欰e parforholdet gennem kriser


Navigér gennem kriser: Accept og Forpligtelse i parforholdet

Parforhold er ikke altid en dans på roser.
Kriser og konflikter er uundgåelige, men det er måden, I håndterer dem på, der afgør, om I kommer stærkere ud på den anden side.

ACT (Accept og Commitment Terapi) er en psykologisk tilgang, der kan give jer konkrete værktøjer til at håndtere svære tider i jeres parforhold.
I stedet for at bekæmpe de svære følelser, fokuserer ACT på at acceptere dem og handle i overensstemmelse med jeres værdier.
Dette kan hjælpe jer med at skabe et mere fleksibelt og robust forhold, hvor I kan være der for hinanden, også når det er svært.
Det er vigtigt at se udfordringer i øjnene og forhandle jer til rette.

Hvad er ACT?

ACT er en terapiform, der hjælper jer med at leve et mere meningsfuldt liv ved at fokusere på seks kerneområder:

1. Accept

I stedet for at kæmpe imod svære tanker og følelser, lærer I at acceptere dem som en naturlig del af livet.
Dette betyder ikke, at I skal synes, at det er rart at have det svært, men at I holder op med at bruge energi på at bekæmpe det.
Accept handler også om at forstå, at din partner ikke altid er enig med dig, men I kan alligevel have et godt forhold.

2. Defusion

I lærer at betragte jeres tanker som tanker, ikke som sandheder.
I kommer til at se, at tanker blot er ord og billeder i jeres hoved, som I kan vælge at lytte til eller lade være.
Dette giver jer mere frihed til at handle i overensstemmelse med jeres værdier, uanset hvilke tanker I har.
Det er vigtigt at forstå, at din partner kan have forskellige tanker og strategier fra dig, men det betyder ikke, at jeres forhold er dårligt.

3. Kontakt med nuet

I lærer at være mere til stede i nuet og ikke lade jer rive med af fortiden eller fremtiden.
Dette kan hjælpe jer med at være mere opmærksomme på hinanden og jeres forhold.
Ved at være opmærksomme kan I være mere nærværende og skabe bedre kontakt med hinanden.

4. Selvet som kontekst

I lærer at betragte jeres “selv” som den enhed, der oplever alle jeres tanker, følelser og sansninger.
Det er altså ikke det samme som indholdet af jeres tanker og følelser, men snarere det rum, hvori de opstår.
Du ER ikke dine tanker og følelser. Du HAR tanker og følelser.
Det kan hjælpe jer med at tage afstand fra jeres tanker og følelser og se dem som midlertidige fænomener.
Du kan ikke lave om på din partner, men du kan ændre din egen måde at reagere på.
Og du bryder dig jo heller ikke om at blive lavet om på, vel?

5. Værdier

I finder ud at, hvad der er jeres grundlæggende værdier – hvad er vigtigt for jer i livet, og især i jeres parforhold.
Det kan være fx kærlighed, nærhed, respekt, ærlighed, eller noget helt andet.
Værdier fungerer som et fyrtårn i jeres forhold, der kan lede jer på rette vej, også når I er uenige eller frustrerede.
Parforholdet er som et skib, og værdierne er kursen (retningen), som I styrer efter.
Hvis I ikke er enige om jeres grundlæggende værdier, kan det være svært at skabe et godt og lykkeligt forhold.

6. Forpligtet handling

I lærer at handle i overensstemmelse med jeres værdier, selv når det er svært.
Dette kan betyde, at I skal være villige til at tage nogle chancer og gøre noget andet, end I plejer.
I skal altså ikke bare sidde fast i dårlige vaner, men i stedet skabe nye og bedre vaner.
At handle i overensstemmelse med jeres værdier kan for eksempel være at tilgive hinanden eller skabe mere tid til parforholdet.

Hvordan kan ACT hjælpe i parforholdskriser?

Når I oplever en krise i jeres parforhold, kan ACT hjælpe jer med at håndtere det på en mere hensigtsmæssig måde:

Acceptér svære følelser

I stedet for at bebrejde hinanden eller forsøge at undgå de svære følelser, lærer I at acceptere dem. Det kan være følelser som frustration, vrede, skuffelse eller sorg. Ved at acceptere følelserne kan I skabe et trygt rum, hvor I kan tale åbent og ærligt om jeres oplevelser, uden at det eskalerer til konflikt.
I stedet for at give dårlige undskyldninger, kan I acceptere jeres egne og partnerens følelser, og i stedet forsøge at finde konstruktive løsninger.

Defusionér tanker

I lærer at tage afstand fra jeres negative tanker om hinanden eller jeres forhold.
Hvis du for eksempel har en tanke om, at “min partner er ligeglad med mig,” så kan du lære at se den som en tanke, ikke som en sandhed. Dette giver dig mulighed for at handle mere hensigtsmæssigt, i stedet for at lade tankerne styre dig.
I kan for eksempel bruge en anerkendende selvansvarlig dialog til at undersøge, hvad der ligger bag tanken.
I skal huske, at jeres tanker ikke altid er sande, men at de er jeres egne fortolkninger af virkeligheden.

Vær nærværende

Øv jer i at være mere til stede i nuet, når I er sammen.
Læg mobiltelefonen væk, og fokuser på at være nærværende og opmærksomme på hinanden.
Skab et frirum, hvor I kan tale uforstyrret sammen. Det er en god ide at have “slusetid” efter arbejde, hvor I giver hinanden fuld opmærksomhed i nogle minutter.

Handl ud fra værdier

Spørg jer selv, hvad der er vigtigt for jer i jeres forhold. Er det kærlighed, respekt, ærlighed, eller noget andet?
Brug jeres værdier som rettesnor, når I handler, også når det er svært.

Hvis I er uenige om, hvordan I skal handle, kan I bruge en forventningsafstemning, hvor I skriver jeres værdier ned og forsøger at finde et fælles grundlag.
Det er vigtigt, at I begge gør en indsats for at give den anden det, han eller hun har brug for og gerne vil have. DET er ægte kærlighed.

Forpligt jer til handling

Selv om I har identificeret jeres værdier, kan det stadig være svært at gøre noget i overensstemmelse med dem.
ACT handler om, at I skal være villige til at tage handling, selv om det kan være ubehageligt.
Det kan for eksempel være at sige undskyld, lytte til partneren, eller skabe tid til parforholdet.
Det er vigtigt, at I øver jer i de nye færdigheder, indtil de bliver en naturlig del af jeres måde at være sammen på. I skal øve jer, selv når det ikke er nødvendigt, ligesom brandøvelser skal foregå, inden det brænder. Når det først brænder, er det for sent at øve sig.

Håndtere kriserne

ACT er en effektiv metode til at håndtere kriser i parforholdet.
Ved at acceptere svære følelser, defusionere negative tanker, være nærværende, handle ud fra jeres værdier, og forpligte jer til handling, kan I skabe et mere robust og fleksibelt parforhold, der kan holde til lidt af hvert.

Husk, at et godt parforhold kræver en indsats fra jer begge, og at I skal være villige til at ændre jeres vaner og holdninger.
I er begge ansvarlige for at skabe et godt og kærligt forhold.


Parforhold, krise, accept, commitment terapi, ACT, psykologi, værdier, kommunikation, selvudvikling, relationer, parterapi, mindfulness

Indlægget Hvordan ACT kan hjælpe parforholdet gennem kriser blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kriser/hvordan-act-kan-hjaelpe-parforholdet-gennem-kriser

Bek歰 angst


Fra kamp til fred: Opløs din angst indefra

Når kampen mod angsten stopper

Du har måske længe forsøgt at bekæmpe angst, men måske har du indset, at kampen ikke fører dig derhen, hvor du ønsker.
At forsøge at bekæmpe angst kan føles som at kæmpe mod en skygge – jo mere du presser på, desto stærkere synes den at blive.
Det er i dette øjeblik, hvor du stopper kampen, at den sande forandring kan begynde.
Med støtte fra en dygtig coach eller terapeut kan du lære at navigere din angst på en ny måde.

At blive venner med din angst

I stedet for at se angsten som din fjende, kan du begynde at betragte den som en del af dig. Det handler ikke om at ignorere angsten, men om at acceptere dens tilstedeværelse. Denne accept er nøglen til at bekæmpe angst indefra. Forestil dig at angsten er en gæst, du ikke har inviteret, men som du nu byder velkommen. Du kan lytte til den og måske endda lære noget af den.

Accept og nærvær

Når du holder op med at bekæmp angst, åbner du op for accept og nærvær (ACT). Du begynder at observere dine tanker og følelser uden at dømme dem. Du lærer at være til stede i nuet og lade angsten være der uden at reagere på den med frygt. Denne form for tilstedeværelse kan hjælpe dig med at opleve en større ro.

Psykologisk fleksibilitet

Psykologisk fleksibilitet spiller en afgørende rolle i din rejse væk fra kampen mod angst. Det betyder, at du bliver mere fleksibel i dine tanker og handlinger, og at du lærer at tilpasse dig forskellige situationer, selv når de føles svære. Det betyder, at du kan handle i overensstemmelse med dine værdier, selvom angsten er til stede.

Kognitiv defusion

En vigtig teknik i denne proces er kognitiv defusion. Du lærer at se dine tanker som blot tanker, ikke som sandheder eller befalinger. Det giver dig mulighed for at skabe afstand til dine negative tanker, hvilket hjælper med at mindske deres magt over dig. Når du ikke længere er så bundet af dine tanker, bliver det lettere for dig at bekæmpe angst.

Vejen til indre ro

Vejen til at bekæmpe angst indebærer, at du fokuserer på at skabe en meningsfuld tilværelse fremfor at undgå ubehag. Når du engagerer dig i aktiviteter og relationer, der er vigtige for dig, begynder angsten at fylde mindre. Det er vigtigt at du husker, at vejen ikke er lineær, og at der er plads til både op- og nedture.

Værdier og Engageret handling

Identificering af dine værdier og engageret handling er essentielt. Du vil fokusere på at tage skridt i retningen af de ting, der er vigtige for dig, selvom angsten er til stede. Dette kaldes engageret handling og kan hjælpe dig med at leve et mere autentisk og tilfredsstillende liv.

Konkrete metoder

Når du arbejder med en coach eller terapeut, der kan hjælpe dig med at stoppe kampen mod angsten, kan du møde følgende metoder:

  • Mindfulness øvelser: Træning i at være til stede i nuet, som hjælper dig med at observere angsten uden at lade dig overvælde.
  • Accept øvelser: Lære at acceptere dine tanker og følelser uden at kæmpe imod dem.
  • Eksponeringsterapi: Gradvis konfrontering af det, du frygter, for at reducere angstens intensitet.
  • Selvomsorg: Praktiske råd om hvordan du passer bedre på dig selv, både fysisk og psykisk.
  • Vejrtrækningsøvelser: Teknikker som kan berolige dit nervesystem når angsten opstår.

Resultaterne af at opløse angsten

Når du holder op med at kæmpe mod angsten og i stedet accepterer den, vil du opdage, at den mister sin magt over dig. Du vil opleve en større indre ro, øget selvværd og en følelse af frihed. Du vil kunne leve et liv, der er rigere og mere meningsfuldt, hvor angsten ikke længere styrer dine valg.

Du er ikke alene

Husk, at du ikke er alene i denne proces. Mange har gået vejen før dig og fundet fred med deres angst. Med den rette støtte og de rette værktøjer kan du også opløse angsten indefra. Vær tålmodig med dig selv, og husk at du fortjener et liv med mindre angst.


Angst, accept, mindfulness, kognitiv defusion, psykologisk fleksibilitet, værdier, engageret handling, selvomsorg, vejrtrækning, eksponering, bekæmp angst

Indlægget Bekæmp angst blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/bekaemp-angst/

4 tendenser i Ӕhe Four Tendencies


Hvordan de fire tendenser i “The Four Tendencies” defineres

I “The Four Tendencies” af Gretchen Rubin defineres fire forskellige måder, hvorpå mennesker reagerer på indre og ydre forventninger.

Disse fire tendenser er:

  • Upholder (Opretholder): Mennesker med denne tendens opfylder nemt både indre og ydre forventninger.
    De kan lide rutiner, skemaer og har en tendens til at være disciplinerede og ansvarsbevidste. De er motiverede af at gøre det, de mener er rigtigt, og har et stærkt instinkt for selvbevarelse. En Upholder kan dog opleve, at de strammer for meget op på deres forventninger, hvilket kan være selvdestruktivt. Det er vigtigt for en Upholder at formulere deres indre forventninger klart. Upholdere er mindst tilbøjelige til at have kæmpet med afhængighed. De er nemme at få til at overholde regler.
    De spørger: “Skal jeg gøre det her?”
  • Questioner (Spørger): Mennesker med denne tendens opfylder indre forventninger, men udfordrer ydre forventninger.
    De har brug for begrundelser og logik for at overholde forventninger. De vil ikke gøre noget, de ikke synes giver mening. De kan være skeptiske overfor autoriteter og vil stille spørgsmål for at forstå. Socialt dygtige Questioners formår at stille deres spørgsmål uden at virke irriterende eller nedladende. De kan have en tendens til at spørge for meget.
    Questioners spørger: “Giver det her mening?”
  • Obliger (Forpligter): Mennesker med denne tendens opfylder nemt ydre forventninger, men kæmper med at opfylde deres indre forventninger.
    De har brug for ydre ansvarlighed for at handle. Når de ved, at andre regner med dem, er de motiverede til at handle. Obligers kan nemt løse problemer med deres vane ved at skabe en ydre ansvarlighed. De er meget dygtige til at overholde andres krav og deadlines. De kan være udfordret med deres tendens til at være “pleaser“.
    Obligers spørger: “Er der nogen andre, det her betyder noget for?”
  • Rebel (Oprører): Mennesker med denne tendens gør modstand mod både indre og ydre forventninger.
    De motiveres af at gøre det, de selv vælger, og af frihed og autonomi. De kan lide at udfordre regler og konventioner. De vil gøre tingene på deres egen måde. De handler efter deres egne ønsker og regler. Rebels er den mindste af de fire tendenser. De kan også være svære at håndtere.
    Rebels spørger: “Er det den person, jeg gerne vil være?”

Disse tendenser er medfødte og ændrer sig ikke i løbet af livet.
De er heller ikke knyttet til introversion/ekstroversion eller andre faktorer som religion, opdragelse eller køn.
Tendenserne er ikke et udtryk for personlighed i sin helhed, men fokuserer specifikt på, hvordan man reagerer på forventninger og på, hvorfor man handler, som man gør.

Der er ikke en “bedste” tendens, og alle kan lære at bruge deres tendens til at leve et mere harmonisk og produktivt liv.
Kendskab til sin egen tendens kan hjælpe med at forstå, hvorfor man lykkes eller fejler i bestemte situationer, og hvordan man kan tilpasse omstændighederne for at fremme succes.
Det kan også give en dybere forståelse for andre menneskers handlinger, hvilket fører til mere tolerance og effektiv kommunikation.
Det er vigtigt at forstå andre menneskers tendenser, da det kan give et rigere indblik i verden.
For at kommunikere effektivt skal man tilpasse budskabet til den specifikke tendens, man kommunikerer med, og ikke bare bruge metoder, der fungerer for en selv.

Det fremgår også, at hver tendens overlapper med to andre tendenser.
F.eks. overlapper Upholder med Questioner (begge opfylder indre forventninger) og Obliger (begge opfylder ydre forventninger).
Questioner overlapper med Upholder og Rebel (begge afviser ydre forventninger).
Obliger overlapper med Upholder og Rebel (begge afviser indre forventninger).

Indlægget 4 tendenser i “The Four Tendencies” blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/4-tendenser-i-the-four-tendencies/

Hj欰 mod angstanfald


Tag kontrollen tilbage

Forstå hvad et angstanfald er

Et angstanfald kan føles som en overvældende oplevelse, hvor du mister kontrollen.
Det er vigtigt at vide, at du ikke er alene, og at der findes hjælp mod angstanfald.

Et angstanfald er en intens følelse af angst, som kan komme pludseligt og med forskellige fysiske og psykiske symptomer.
Det kan være hjertebanken, svedeture, svimmelhed, eller en følelse af uvirkelighed.
Det er en kropslig reaktion, der kan føles meget skræmmende, men som ikke er farlig i sig selv.

Praktisk hjælp mod angstanfald

Der er mange måder at håndtere angstanfald på.
Det vigtigste er, at du finder de strategier, der virker bedst for dig.

Her er nogle praktiske råd, du kan prøve:

  • Træk vejret dybt: Fokuser på din vejrtrækning. Træk vejret langsomt ind gennem næsen, hold det et par sekunder, og pust langsomt ud gennem munden. Gentag dette flere gange. En dyb vejrtrækning kan hjælpe med at berolige dit nervesystem.
  • Jordforbindelse: Fokuser på dine sanser. Hvad kan du se, høre, lugte, smage og føle? Det kan hjælpe dig med at komme tilbage til nuet.
  • Bevæg dig: Gå en tur, lav lidt strækøvelser eller dans. Fysisk aktivitet kan frigive spændinger og hjælpe med at regulere dine følelser.
  • Find dit safe space: Skab et sted, hvor du føler dig tryg og rolig, hvor du kan gå hen, når du har brug for det. Det kan være et fysisk sted eller en indre forestilling.
  • Tal med nogen: Del dine følelser med en ven, et familiemedlem eller en coach. Det kan hjælpe at sætte ord på det, du oplever, og det kan give dig en følelse af at være mindre alene.
  • Mindfulness: Øv dig i at være opmærksom på nuet. Observer dine tanker og følelser uden at dømme dem.

Hjælp mod angstanfald på lang sigt

Udover de akutte strategier er det vigtigt at arbejde på at ændre dit forhold til angsten på længere sigt.

Her er nogle områder, du kan fokusere på:

  • Accept: Lær at acceptere, at angstanfald er en del af dit liv lige nu. Det er okay at føle angst. At bekæmpe følelserne kan gøre det værre.
  • Værdier: Find ud af, hvad der er vigtigt for dig i livet, og tag skridt i den retning. Et liv baseret på dine værdier kan give mere mening og formål.
  • Selvomsorg: Husk at være god ved dig selv. Sørg for at få nok søvn, spise sundt og dyrke motion. Det kan have stor indflydelse på din mentale sundhed.
  • Professionel hjælp: Overvej at søge hjælp fra en psykolog eller coach, der er specialiseret i angst. De kan give dig individuel støtte og værktøjer.
  • Kognitiv defusion: Lær at se dine tanker som tanker, ikke fakta. Det kan reducere deres magt over dig.

At blive ven med angsten

Målet med hjælp mod angstanfald er ikke nødvendigvis at fjerne dem helt, men at skabe et andet forhold til dem. At du ser angsten som en del af dig, men ikke hele dig. Når du stopper med at bekæmpe din angst, kan du bruge din energi på andre ting.

Du kan få det bedre

Det er muligt at få det bedre, selvom du oplever angstanfald. Det kræver tid, tålmodighed og vedholdenhed. Søg hjælp mod angstanfald, og vær stolt af de skridt, du tager. Du fortjener at leve et roligt liv, hvor angsten ikke styrer dig.

Husk at små ting som et varmt bad, en massage eller en stille stund i naturen kan hjælpe dig med at slappe af og reducere din angst.


Hjælp mod angstanfald, angstanfald, angst, panikangst, mindfulness, vejrtrækning, selvomsorg, accept, værdier

Indlægget Hjælp mod angstanfald blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/hjaelp-mod-angstanfald/

Anger Management dansk


Din vej til følelsesmæssig balance

Du er måske stødt på udtrykket ‘anger management', og undret dig over, hvad det betyder.
Ordet er engelsk og refererer til håndtering af vrede, eller mere præcist, kontrol af vrede.

Selvom udtrykket er engelsk, er behovet for at forstå og håndtere vrede universelt.
Dog kan vi i Danmark have en lidt anden tilgang til anger management end i for eksempel USA eller England, men målet er det samme: at hjælpe dig med at leve et mere roligt og tilfredsstillende liv.

Hvad er anger management dansk?

I Danmark lægger vi ofte vægt på det indre arbejde og selvindsigten i anger management.
Det handler ikke kun om at stoppe vrede i udbruddet, men også om at forstå, hvorfor vreden opstår. En tilgang kan være at fokusere på at anerkende og acceptere vreden som en naturlig del af menneskelivet, uden at lade den diktere dine handlinger.

Der er ikke noget galt i at føle vrede, men der er noget i vejen, hvis den styrer dig.
Anger management fokuserer på at give dig redskaber til at forstå, håndtere og navigere følelsesmæssige reaktioner.
Altså din adfærd. Og så kan du i øvrigt føle alt det, du vil. Det er en privat sag.

Kulturelle nuancer

I nogle kulturer, især i USA og England, er der ofte en mere direkte tilgang til anger management, hvor fokus kan ligge på at kontrollere og undertrykke vreden.
I Danmark vil man ofte søge at forstå følelsen og dens oprindelse. Vi vægter det at finde frem til de underliggende årsager, og derved transformere vreden.
Det er vigtigt for dig at have en tilgang, der passer til dine værdier og den danske kultur.

Strategier til at håndtere din vrede

Uanset om du leder efter anger management dansk eller andre tilgange, findes der en række effektive strategier, der kan hjælpe dig. Disse er metoder, som du, med hjælp fra en coach eller terapeut, kan lære og bruge:

  • Mindfulness: At være tilstede i nuet og observere dine følelser uden at dømme dem.
    Dette kan give dig en pause til at reagere hensigtsmæssigt, i stedet for bare at reagere instinktivt.
  • Afspænding: Teknikker som dyb vejrtrækning og muskelafspænding, der hjælper dig med at reducere den fysiske anspændthed, der følger med vreden.
  • Kommunikation: Lær at udtrykke dine behov og følelser på en konstruktiv måde, så du kan undgå unødvendige konflikter.
  • Kognitive strategier: Arbejd med dine tanker for at ændre de negative tankemønstre, der forstærker din vrede.

Personlig tilpasning

Det er vigtigt at huske, at anger management efter den danske model ikke er en ‘one-size-fits-all' løsning.
Det er et personligt forløb, hvor du sammen med en coach eller terapeut finder de strategier, der fungerer bedst for dig.
Det kan inkludere individuelle samtaler, gruppeforløb eller en kombination af begge. Det centrale er, at du bliver set og mødt som det menneske du er.

En dansk tilgang til anger management

I Danmark kan vi have tendens til at være mere tilbageholdende med offentligt at udtrykke stærke følelser som vrede.
Derfor kan anger management dansk også handle om at finde sunde måder at udtrykke din vrede på, uden at det går ud over dig selv eller andre.
Måske handler det i stedet om at lære at sætte grænser på en måde, der føles naturlig for dig.
Det er vigtigt at du finde din egen måde, og skabe dit eget personlige system for at håndtere vrede.
En coach kan hjælpe dig med at finde den vej, der er rigtig for dig.

Du er i kontrol

Selvom vrede kan føles overvældende, kan du lære at navigere gennem den med større ro og selvtillid.
Dansk anger management handler om at give dig værktøjerne til at styre dit følelsesmæssige landskab, og tage ansvar for dine reaktioner.
Det er ikke en hurtig løsning, men et vedvarende arbejde mod et mere harmonisk liv.


Vrede, anger management, anger management dansk, følelseskontrol, coaching, dansk tilgang, selvindsigt, kommunikation, mindfulness

Indlægget Anger Management dansk blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/anger-management-dansk/

3 vaner, som styrker parforholdet


Der er adskillige gode vaner, der kan styrke et parforhold.
Her er tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.

De tre centrale vaner, der går igen i alle parforhold, er:

Prioritering af tid og kontakt

    • Fælles morgenmad: Start dagen med fokus på hinanden ved morgenbordet, uden forstyrrelser.
      Det skaber en rolig og nærværende start på dagen og understreger at man prioriterer hinanden.
    • Slusetid: Skab en bevidst overgang fra arbejde til hjemmeliv, hvor I mødes i en “sluse” og giver hinanden opmærksomhed.
      Det handler om at slukke for komfuret og ignorere mobiltelefonen, kigge hinanden i øjnene, eventuelt holde i hånden og tale sammen i 5-10 minutter.
    • Partid: Afsæt tid til at være sammen som par, hvor I fokuserer på at lytte til hinanden, udtrykke ønsker og behov, og tale om det, der er vigtigt.
      Den ene af jeg skal tage ansvar for, at partiden bliver prioriteret.
    • Aftenkontakt: Afslut dagen med en form for kontakt, for eksempel en anerkendende selvansvarlig dialog (ASD), hvor I skiftes til at tale og lytte til hinanden med forståelse.
      Det kan være en god måde at koble af på og føle sig set.
    • Fælles aktiviteter: Find fælles interesser, som I kan opleve sammen, for at nyde hinandens selskab.
      Det kan være alt fra middage ude, sport, ferier eller andre ting, der kan lime jer sammen.

Forventningsafstemning og værdiafklaring

    • Regelmæssig forventningsafstemning: Brug tid på at tale om jeres forventninger til parforholdet, både i hverdagen og i mere specifikke situationer.
      Det kan gøres via et forventningsafstemningsskema, hvor I hver især nedskriver, hvad et tilfredsstillende parforhold bør indeholde.
      Det er vigtigt at være åbne for hinandens perspektiver og finde fælles værdier, som I begge kan respektere.
    • Værdiafklaring: Værdier er, hvad I ønsker at gøre, ikke hvad I ønsker at haveeller fra jeres partner.
      Værdier kan bruges som et kompas i svære tider, og de bør altid stå over følelser.
    • Fokus på fælles værdier: Tal om jeres fælles værdier, og hvordan I kan udleve dem sammen.
      Det hjælper jer til at forstå og respektere hinanden.

Anerkendelse, taknemmelighed og selvansvarlighed

    • Anerkendelse: Vær opmærksom på de kærlige intentioner hos din partner, og udtryk anerkendelse for det, din partner gør.
      Anerkendelse kan være med til at skabe en positiv spiral og styrke jeres forhold.
    • Taknemmelighed: Udtryk taknemmelighed for det, der er godt i forholdet og i hverdagen.
      Taknemmelighed er vigtigt for både fysisk og psykisk velvære.
    • Selvansvarlighed: Tag ansvar for dine egne handlinger, følelser og behov.
      Det handler om at tale ud fra sig selv og holde sig på sin egen banehalvdel.
      Lad være med at forvente, at din partner kan læse dine tanker.
    • Tilgivelse: Tilgivelse er en holdning og ikke en følelse.
      Tilgiv din partner for din egen skyld. Ikke for partnerens skyld.
      Du skal dog huske, at tilgivelse og tillid er to forskellige ting. Tillid skal genopbygges over tid.

Disse tre vaner er afgørende for at skabe et stærkt og sundt parforhold.
Det handler om at prioritere hinanden, kommunikere åbent, og tage ansvar for sit eget bidrag til forholdet.
Det er en løbende proces, der kræver vedligeholdelse og engagement fra begge parter.

Indlægget 3 vaner, som styrker parforholdet blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/3-vaner-som-styrker-parforholdet

ACT adskiller sig fra andre Ӵredje b???Ԡterapier


Hvordan adskiller ACT sig fra andre “tredje bølge” terapier?

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en del af den “tredje bølge” af terapier, som bygger på de to første bølger, adfærdsterapi og kognitiv terapi.
Selv om ACT deler nogle fælles træk med andre terapier i denne bølge, såsom mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) og dialektisk adfærdsterapi (DBT), er der også vigtige forskelle.


Først en forklaring på “tredje bølge” terapier:

  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT): ACT er en erfaringsbaseret tilgang der fokuserer på at øge psykologisk fleksibilitet gennem accept, defusion, mindfulness, selv-som-kontekst, værdier og engageret handling.
    ACT blev udviklet af Steven C. Hayes, Kelly Wilson og Kirk Strosahl i midten til slutningen af 1980'erne.
    I ACT er målet ikke primært at reducere symptomer, men at hjælpe mennesker med at leve et mere meningsfuldt liv i overensstemmelse med deres værdier.
    ACT anvender accept og mindfulness til at hjælpe folk med at forholde sig anderledes til ubehagelige tanker og følelser.
    Defusion er en central proces i ACT, der handler om at se tanker som mentale begivenheder snarere end sandheder.
  • Mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT): MBCT kombinerer kognitiv terapi med mindfulness-praksis.
    Det er designet til at hjælpe mennesker med at undgå tilbagefald af depression ved at skabe en øget bevidsthed om deres tanker og følelser i nuet.
    MBCT lægger mere vægt på at forholde sig til tankerne og følelserne i nuet, og at regulere dem, mens ACT fokuserer på accept.
    MBCT anses også for at være en evidensbaseret behandling.
  • Dialektisk adfærdsterapi (DBT): DBT blev udviklet i slutningen af 1970'erne af Marsha Linehan, primært til behandling af kronisk suicidale mennesker.
    DBT fokuserer på at lære færdigheder inden for mindfulness, følelsesregulering, interpersonel effektivitet og stresstolerance.
    DBT er særligt effektiv til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD).
    DBT har et stærkere fokus på følelsesregulering end ACT.

Disse tre terapier deler et fælles grundlag i mindfulness og accept, men har forskellige tilgange og fokusområder.
De betragtes som “medvandrere på vejen” og deler et åbent syn på tværfagligt samarbejde og synergi i psykoterapien.


Her er nogle af de vigtigste forskelle mellem ACT og de andre tredje bølge terapier:

  • Tilgang til tanker og følelser:
    • ACT arbejder med defusion, som er evnen til at observere tanker uden at blive fanget af dem eller betragte dem som sandheder.
      I stedet for at ændre tankernes indhold, lærer man at ændre forholdet til dem.
      Målet er at acceptere ubehagelige følelser og tanker som en del af menneskelig oplevelse.
    • MBCT fokuserer også på mindfulness for at skabe en øget bevidsthed om tanker og følelser.
      I MBCT er målet at se tanker som mentale hændelser i stedet for sandheder, hvilket ligner ACTs tilgang til defusion.
      MBCT lægger dog mere vægt på at forholde sig til tankerne og følelserne i nuet, og at regulere dem, mens ACT fokuserer på accept.
    • DBT bruger mindfulness til at observere og acceptere følelser.
      DBT fokuserer også på følelsesregulering ved at lære færdigheder til at håndtere intense følelser.
      I DBT er følelser gyldige og forståelige, men de må ikke styre handlingerne.
      I ACT er følelser ikke farlige og man må acceptere dem uden at forsøge at regulere dem.
  • Værdier og handling:
    • ACT lægger stor vægt på at identificere og handle i overensstemmelse med ens personlige værdier.
      Det er denne handling, der skal drive ens liv fremad, selvom man oplever ubehag.
    • MBCT fokuserer ikke i samme grad på værdier og engageret handling, selvom en øget bevidsthed gennem mindfulness ofte kan føre til mere meningsfulde handlinger.
    • DBT fokuserer på at øge mestringsfærdigheder inden for følelsesregulering, men i mindre grad på den specifikke retning som ens værdier udstikker.
  • Anvendelsesområder:
    • ACT er alsidig og anvendes til en bred vifte af psykiske problemer, herunder angst, depression, OCD, spiseforstyrrelser og afhængighed.
      ACT kan hjælpe “næsten alle med næsten alt“.
    • MBCT er især kendt for sin effektivitet i behandling og forebyggelse af tilbagefald af depression.
    • DBT er primært udviklet til behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (BPD), men bruges også til andre tilstande, der involverer vanskeligheder med følelsesregulering.
  • Forskning og empiri:
    • ACT er en evidensbaseret behandling, med mange randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er) der viser dens effektivitet for en bred vifte af problemer.
      Det understøttes af forskning i Relational Frame Theory (RFT), som er en teori om sprog og tænkning.
    • MBCT har også solid empirisk støtte som en effektiv behandling mod tilbagefald af depression.
    • DBT er ligeledes evidensbaseret med solid forskningsmæssig støtte til behandling af BPD.
  • “Fellow travelers on the path”:
    • Udøvere af de forskellige “tredje bølge” terapier betragter hinanden som “medvandrere på vejen“, hvilket indikerer en forståelse for fælles mål og overordnede principper.
      Dette afspejler en åbenhed for tværfagligt samarbejde og synergi i psykoterapien.

Sammenfatning

Mens ACT, MBCT og DBT alle er “tredje bølge” terapier med rødder i mindfulness, adskiller de sig i deres primære fokus, specifikke teknikker og anvendelsesområder.

ACT fokuserer især på psykologisk fleksibilitet, værdier og engageret handling,
mens MBCT primært fokuserer på mindfulness og forebyggelse af tilbagefald af depression,
og DBT fokuserer på færdighedstræning inden for følelsesregulering og interpersonel effektivitet.

Alle tre tilgange har solid forskningsmæssig støtte og deler det overordnede mål at hjælpe mennesker med at leve mere tilfredsstillende liv.

Indlægget ACT adskiller sig fra andre “tredje bølge” terapier blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/act-og-tredje-boelge-terapier/

Hvad Anger Management terapi er


Konstruktiv håndtering

Anger management terapi er en proces, der hjælper dig med at forstå og håndtere din vrede på en sund og konstruktiv måde.
Det handler ikke om at undertrykke din vrede, men om at lære at navigere i dine følelser og udtrykke dem hensigtsmæssigt.

Målet er at reducere den fysiologiske ophidselse og de emotionelle følelser, som vrede medfører.

Her er nogle centrale elementer i anger management terapi:

  • Forståelse af vrede: Terapien hjælper dig med at identificere, hvad der udløser din vrede, og de underliggende følelser, der driver den. Dette kan inkludere at genkende tankemønstre, fysiske reaktioner og adfærdsændringer i forbindelse med din vrede.
  • Accept af vrede: Det er vigtigt at anerkende vrede som en naturlig følelse, der kan være en del af livet. Terapien hjælper dig med at acceptere vreden uden at lade den kontrollere dine handlinger.
  • Strategier til at håndtere vrede: Du lærer en række praktiske teknikker til at håndtere vreden, såsom:
    • Afspændingsteknikker, som dyb vejrtrækning og muskelafspænding.
    • Kognitive strategier til at ændre negative tankemønstre.
    • Kommunikationsfærdigheder til at udtrykke dine følelser på en konstruktiv måde.
    • Problemløsning for at finde nye løsninger på konflikter.
    • “Stop”-teknikker til at afbryde en vredesproces.
  • Forebyggende strategier: Terapien vil hjælpe dig med at udvikle strategier til at undgå eller minimere situationer, der kan udløse din vrede. Dette kan omfatte at ændre dit miljø, sætte grænser eller undgå visse situationer.
  • Identificering af underliggende følelser: Vrede kan ofte dække over andre følelser som sorg, frygt eller skyld. Terapien hjælper dig med at identificere og håndtere disse følelser.
  • Personlig tilpasning: Anger management terapi er ikke en “one-size-fits-all” løsning. Terapien tilpasses dine specifikke behov og udfordringer og kan inkludere individuelle sessioner, gruppeforløb eller en kombination af begge.
  • Fokus på værdier: Målet er at hjælpe dig med at udtrykke din vrede på en måde, der er i overensstemmelse med dine personlige værdier. Hvad er det, du gerne vil opnå i dit liv? Og hvordan kan du bruge din vrede på en positiv og hensigtsmæssig måde?.
  • Kognitiv omstrukturering: Terapien kan hjælpe med at ændre den måde, du tænker på, så vrede ikke længere er din første reaktion. Ved at arbejde med dine tanker, kan du ændre dit adfærdsmønster og reagere roligere.
  • Forbedret selvværd: At arbejde med sin vrede kan også føre til forbedret selvværd og større kontrol over sit liv. Du får en dybere forståelse for dig selv og dine reaktioner, som giver dig mere selvtillid.

Læringsproces

Terapien er en læringsproces. Du kan bruge den som et skridt på vejen mod at håndtere din vrede, skabe ro og bedre relationer.

Anger management terapi hjælper dig med at opnå et mere balanceret følelsesliv, så du kan reagere i overensstemmelse med dine værdier og mål.

Indlægget Hvad Anger Management terapi er blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/behandling/hvad-anger-management-terapi-er/