parterapeut-frederiksberg-2018-52

De 4 tendenser i Ӕhe Four Tendencies

Forstå din partner: De fire tendenser i parforholdet

I et parforhold er det afgørende at forstå hinanden for at kunne navigere gennem de udfordringer, der uundgåeligt opstår.

En model, der kan hjælpe med denne forståelse, er Gretchen Rubins ”The Four Tendencies” (de fire tendenser).
Denne model beskriver fire forskellige måder, hvorpå folk reagerer på forventninger – både indre og ydre.

Ved at identificere din egen og din partners tendens, kan I opnå en større bevidsthed om jeres adfærdsmønstre og dermed forbedre kommunikationen og samarbejdet i jeres parforhold.
Det nemlig vigtigt at forstå, hvordan din partner oplever verden, da I muligvis har forskellige strategier og måder at opfatte tingene på.

Hvad er de fire tendenser?

De fire tendenser er baseret på, hvordan folk reagerer på forventninger.
Der er to slags forventninger: indre forventninger (mål, man sætter for sig selv) og ydre forventninger (krav og forventninger til og fra andre).

Her er de fire tendenser forklaret:

Pålidelig/Upholder

Pålidelige personer (på engelsk: “Upholders“) imødekommer både indre og ydre forventninger.
De er selvmotiverede og gør, hvad der forventes af dem, uanset om det er noget, de selv har besluttet, eller noget andre forventer af dem.
Det er vigtigt for dem at overholde regler og aftaler, da det giver dem tryghed og forudsigelighed.
De har ofte stærke vaner og rutiner, og det er vigtigt for dem at have en klar struktur.
For den pålidelige er det vigtigt, at partneren holder ord og er pålidelig.

Spørger/Questioner

Spørgere (på engelsk: “Questioners“) imødekommer indre forventninger, men stiller spørgsmålstegn ved ydre forventninger.
De har brug for en god begrundelse, før de vil gøre noget, og de accepterer ikke bare en given opgave eller regel uden videre.
De har ofte brug for logisk argumentation for at kunne se meningen med tingene, og vil gerne undersøge og forstå i dybden, før de handler.
I et parforhold vil de spørge hvorfor og stille spørgsmål, indtil de forstår rationalet bag tingene.

Pligtopfyldende/Obliger

Pligtopfyldende personer (på engelsk: “Obligers“) imødekommer ydre forventninger, men har svært ved at leve op til deres egne indre forventninger.
De har brug for ekstern ansvarlighed for at kunne opnå deres mål.
Det vil sige at de fungerer godt, når andre holder dem til ilden, men kæmper med at motivere sig selv.
De er ofte meget ansvarlige og pligtopfyldende over for andre, men kan have svært ved at passe på sig selv.
I et parforhold skal man altså være klar til at hjælpe den pligtopfyldende med at overholde sine egne aftaler.

Rebelsk/Rebel

Rebelske personer (på engelsk: “Rebels“) imødekommer hverken indre eller ydre forventninger.
De er typisk uafhængige, frihedselskende og gør tingene på deres egen måde.
De vil gerne undgå at blive kontrolleret, og det er vigtigt for dem at have frihed og selvstændighed.
De gør ofte det modsatte af, hvad andre forventer af dem, og de motiveres af udfordringer og det at bryde regler.
I et parforhold kan den rebelske have brug for meget plads og selvstændighed, men de kan også være spændende og kreative at være sammen med.

Hvordan kan de fire tendenser bruges i parforholdet?

Bevidstheden om de fire tendenser kan være et værdifuldt redskab i parforholdet.
Det kan forbedre jeres forståelse og kommunikation.

Her er nogle praktiske måder at bruge det på:

Identificer jeres tendenser

Start med at finde ud af, hvilken tendens I hver især har.
Der findes online tests, eller I kan læse beskrivelserne og vurdere, hvilken tendens der passer bedst på jer.
Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar, og alle tendenser har både deres styrker og svagheder.
Det vigtigste er at blive bevidst om jeres tendens, så I kan forstå jeres og jeres partners reaktionsmønstre.

Forstå jeres forskelle

Når I kender jeres tendenser, kan I begynde at forstå, hvorfor I reagerer forskelligt i visse situationer.
For eksempel kan en “pålidelig” blive frustreret over en “rebelsk”, der ikke overholder aftaler, mens en “rebelsk” kan føle sig kvalt af en “pålideligs” behov for struktur.
En “spørger” kan blive irriteret over en “pligtopfyldende” der blindt adlyder, og en “pligtopfyldende” kan undre sig over “spørgerens” behov for argumentation.

Hvis I forstår årsagen til jeres forskellige reaktioner, kan I lettere undgå konflikter og i stedet acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
Det er ikke et mål at være enige om alting, men I skal lære at forstå hinandens logik.

Tilpas jeres kommunikation

Tilpas jeres kommunikation til jeres tendenser.
En “spørger” har brug for forklaringer og logik, mens en “pligtopfyldende” har brug for støtte og opmuntring.
En “pålidelig” vil gerne have struktur og planlægning, mens en “rebelsk” har brug for frihed og fleksibilitet.

Når I kommunikerer til jeres partners tendens, vil I opleve, at I bliver bedre forstået.
Det er vigtigt at tale ud fra jer selv og bruge ”jeg” sætninger, da det skaber mere tryghed og forståelse.
Anvend en anerkendende selvansvarlig dialog, hvor I lytter og kvitterer med forståelse, efter hver sætning, da det giver partneren en oplevelse af at blive hørt.

Skab et samarbejde

Brug jeres forskelligheder til at supplere hinanden.
En “pålidelig” kan hjælpe med at skabe struktur, mens en “rebelsk” kan bidrage med kreativitet.
En “spørger” kan stille de kritiske spørgsmål, mens en “pligtopfyldende” kan sørge for at opgaverne bliver løst.

Se jeres forskelle som en styrke og ikke en hindring, og brug dem til at skabe et stærkere partnerskab.
Husk at I begge er ansvarlige for parforholdet.

Forventningsafstemning

Sørg for at tale om jeres forventninger til hinanden og parforholdet.
Brug eventuelt et skema, hvor I beskriver jeres ønsker, så I kan undgå misforståelser og skuffelser.
Dette er især vigtigt i forbindelse med svære emner.
Det er en god ide at prioritere hinanden, og bruge tid sammen.

Vær tålmodige

Det tager tid at lære at forstå hinanden, og det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op.
Det kræver gentagelse at indlære nye kommunikationsmetoder, ligesom når man skal lære et nyt sprog.

Det er ikke nok at fjerne en dårlig vane, man skal erstatte den med en ny god vane.
Parterapi kan være en hjælp, hvis det er svært selv at ændre vaner.

Et værktøj

De fire tendenser er et brugbart værktøj til at forstå dig selv og din partner bedre, og derved få et bedre parforhold.
Ved at kende jeres tendenser, kan I lære at værdsætte jeres forskelligheder og bruge dem til at styrke jeres forhold.

Parforholdet kræver en indsats fra jer begge, men med den rette forståelse og kommunikation, kan I skabe et lykkeligt og varigt partnerskab.

Parforhold, kommunikation, de fire tendenser, selvforståelse, partner, relationer, bevidsthed, parterapi, udvikling

Indlægget De 4 tendenser i “The Four Tendencies” blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/the-four-tendencies

Ӄreative HopelessnessԠanvendelse i ACT

Kreativ håbløshed er en central proces i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der sigter mod at hjælpe dig med at give slip på det, der ikke virker, så du kan bevæge dig mod et mere meningsfuldt liv.

Det handler om at erkende, at de strategier du hidtil har brugt til at håndtere angst og ubehag, ikke har ført dig i den retning, du ønsker at gå.

Her er nogle vigtige aspekter af kreativ håbløshed, og hvordan det anvendes i ACT:

  • Identifikation af uhensigtsmæssig adfærd: Processen starter med, at du reflekterer over de ting, du har forsøgt for at undgå eller kontrollere din angst.
    Det kan være både indre (f.eks. undertrykkelse af tanker og følelser) og ydre (f.eks. undgåelse af situationer).
    Ofte vil du måske opdage at du har brugt meget tid og energi på strategier, der ikke virker.
  • Accept af manglende effekt: I stedet for at prøve at kæmpe imod de ubehagelige følelser eller tanker, er målet med kreativ håbløshed at acceptere, at disse strategier ikke er effektive.
    Dette kan være svært, fordi det måske er vaner, du har haft i lang tid.
  • Skift af perspektiv: Når du erkender, at dine nuværende strategier ikke virker, åbnes der op for en mulighed for at se tingene anderledes.
    Du kan ikke længere stole på de gamle metoder, og du bliver tvunget til at overveje nye veje.
  • Øget motivation for forandring: Selvom det kan lyde negativt, er målet med kreativ håbløshed at give dig håb om forandring.
    Når du indser, at det du gør, ikke virker, bliver du mere motiveret til at prøve noget andet og til at tage de nødvendige skridt mod en mere tilfredsstillende tilværelse.
    Det kan være svært at give slip på det velkendte, men du kan se det som at du stopper med at grave dig længere ned i hullet.
  • “At droppe skovlen”: Det centrale i kreativ håbløshed er at du er villig til at “droppe skovlen” og stoppe med at grave dig dybere ned i et hul.
    Det betyder at være villig til at give slip på de ineffektive metoder, selvom du ikke ved, hvad der skal ske i stedet.
    Du behøver ikke nødvendigvis at vide, hvad der skal ske, men du skal være villig til at give slip. Og du skal have tillid til at coachen er der for dig og støtter dig.
  • Arbejdbarhed (Workability): Kreativ håbløshed er forbundet med “arbejdbarhed”.
    Hvis du gør det samme som du altid har gjort, får du det samme resultat som du altid har fået.
    For at blive mere fleksibel, skal du stoppe med at gøre det, der ikke virker.
  • Bro til nye handlinger: Ved at give slip på de uhensigtsmæssige strategier, skaber du plads til at udforske nye og mere værdibaserede handlinger.
  • Tilbagevenden til kreativ håbløshed: Hvis du sidder fast i uhensigtsmæssig adfærd, kan det være hjælpsomt at vende tilbage til processen med kreativ håbløshed.

Kort sagt, kreativ håbløshed handler om at erkende, at dine nuværende strategier ikke hjælper dig, og at det er nødvendigt at stoppe med at gøre det samme, så du kan bevæge dig i en ny retning.
Det er et skridt mod at slippe af med de uhensigtsmæssige strategier, så du kan skabe plads til mere meningsfulde handlinger.

Indlægget “Creative Hopelessness” anvendelse i ACT blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/creative-hopelessness-anvendelse-i-act/

De skjulte 岳ager til dit raseri i parforholdet

Hvordan I sammen kan bearbejde de skjulte årsager til raseri

Vrede er en naturlig følelse, men når den bliver en hyppig gæst i parforholdet, kan det skabe dybe sår og underminere intimiteten.
Ofte er raseriet ikke et isoleret fænomen, men snarere et symptom på dybere problemer og uudtalte behov.

I denne artikel vil vi se nærmere på de skjulte årsager til raseri i parforholdet og give jer konkrete værktøjer til at håndtere disse følelser sammen på en sund og konstruktiv måde.

Vredens mange ansigter i parforholdet

I parforhold kan raseri manifestere sig på mange forskellige måder.
Det kan være i form af højrøstede skænderier og beskyldninger, men det kan også være mere subtilt, som sarkasme, passiv-aggressiv adfærd, tilbagetrækning eller kulde.

Det er afgørende at anerkende, at vrede ofte fungerer som en maske for andre, mere sårbare følelser som frygt for afvisning, sorg over manglende kontakt eller skuffelse over uopfyldte forventninger.
Ved at forstå de underliggende følelser kan I begynde at adressere de reelle problemer, der driver jeres raseri.

2:37 minutter

Skjulte årsager til raseri i parforholdet

Her er nogle af de mest almindelige skjulte årsager til raseri i parforhold:

  • Uopfyldte behov for tilknytning: Når jeres grundlæggende behov for kærlighed, anerkendelse, tryghed og forståelse ikke bliver mødt, kan det føre til frustration og vrede. Mangel på følelsesmæssig forbindelse kan skabe en grobund for konflikter og raseri.
  • Kommunikationsproblemer: Dårlig kommunikation er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Hvis I har svært ved at udtrykke jeres behov og følelser på en klar, respektfuld og direkte måde, kan det føre til misforståelser, frustration og vrede.
  • Urealistiske forventninger: Hvis I har urealistiske forventninger til hinanden eller til parforholdet, kan det føre til skuffelse og vrede. De eneste realistiske og fælles forventninger, I bør have til hinanden, er, at I er ærlige over for hinanden på en selvansvarlig og respektfuld måde.
  • Gamle sår: Uløste konflikter eller traumer fra fortiden kan dukke op igen og forstærke vredesreaktioner i nutidige situationer. Det er afgørende at adressere disse gamle sår for at kunne bevæge sig videre.
  • Magt og kontrol: Hvis der er en ulig magtbalance i parforholdet, kan det føre til en følelse af kontroltab og frustration, som kan manifestere sig som vrede.
  • Frygt for at miste kontrol: Raseri kan også opstå, når en partner føler, at de er ved at miste kontrollen over situationen eller egne følelser. Denne frygt kan forvandle sig til et raseriudbrud.
  • Negative overbevisninger om forholdet: Hvis I har negative tanker eller overbevisninger om jeres partner eller parforholdet (f.eks. “han/hun lytter aldrig til mig”, “vi er ikke et godt match”), kan det føre til en mere negativ og vred reaktion.
  • Stress og pres: Ekstern stress fra arbejde, økonomi, familie eller andre områder af livet kan forstærke vredesreaktioner i parforholdet. Det er vigtigt at håndtere stress for at undgå, at det påvirker jeres forhold.
  • Uudtrykte følelser: Hvis I har tendens til at undertrykke jeres følelser, kan det skabe en ophobning af spændinger, som til sidst kan komme til udtryk som et raseriudbrud. Det er vigtigt at lære at identificere og udtrykke jeres følelser på en sund måde.

Bearbejd raseriet sammen

Når I har fået en forståelse for de skjulte årsager til jeres raseri, kan I begynde at arbejde med jeres følelser sammen på en konstruktiv måde.

Her er nogle metoder, I kan prøve:

  • Fælles selvindsigt: Tag jer tid til at reflektere over jeres vredesudbrud. Hvad udløser jeres vrede? Hvilke tanker og følelser ligger under vreden? Skriv jeres tanker ned hver for sig og del dem med hinanden for at få klarhed over jeres mønstre.
  • Identificer de underliggende følelser: Når I mærker vreden komme, prøv da at mærke efter, hvilke andre følelser der ligger under. Er I kede af det, bange, skuffede eller sårede? At genkende disse følelser kan hjælpe jer med at forstå, hvad I virkelig har brug for.
  • Accept: Accepter jeres og hinandens følelser, også vreden, uden at dømme. Jeres følelser er en del af jer, og ved at acceptere dem, kan I begynde at håndtere dem på en mere hensigtsmæssig måde.
  • Mindful tilstedeværelse: Øv jer i mindfulness for at blive mere bevidste om jeres følelser i nuet. Det kan hjælpe jer med at registrere vreden, før den eskalerer, så I kan gribe ind.
  • Sunde udtryk for følelser: Find sunde måder at udtrykke jeres følelser på sammen. Det kan være gennem skrivning, kreativ udfoldelse, samtaler eller fysisk aktivitet. Undgå at udtrykke vreden på en skadelig eller destruktiv måde.
  • Sæt grænser: Lær at sætte sunde naturlige grænser for jer selv og hinanden. Det kan hjælpe jer med at undgå situationer, hvor jeres vrede bliver trigget. Respekter hinandens grænser.
  • Assertiv kommunikation: Lær at kommunikere jeres behov og følelser på en respektfuld og direkte måde, uden at blive aggressive eller passive. Brug “Jeg”-sætninger til at udtrykke, hvordan I har det.
  • Tilgivelse:Tilgivelse, både af jer selv og hinanden, kan hjælpe jer med at frigøre jer fra vrede og bitterhed. Husk, at tilgivelse er en proces, der tager tid. Du tilgiver ikke for din partners skyld, men for din egen!
  • Ændre negative tankemønstre: Identificer de negative eller urealistiske tanker, der bidrager til jeres vrede. Udfordr disse tanker og erstat dem med mere positive og realistiske tanker om hinanden og jeres forhold.
  • Fælles mål og værdier: Identificer jeres fælles værdier og mål i parforholdet. Arbejd sammen mod disse mål, og husk, hvorfor I valgte hinanden.
  • Søg professionel hjælp: Hvis I har svært ved at håndtere jeres vrede på egen hånd, kan det være en god ide at søge hjælp hos en parterapeut. En professionel kan hjælpe jer med at identificere jeres mønstre og lære jer nye strategier til at håndtere jeres følelser og konflikter.

Et kærligt parforhold uden raseri

At bearbejde raseri i et parforhold er en rejse, der kræver tid, tålmodighed og fælles engagement.

Husk, det er okay at bede om hjælp, og I behøver ikke gennemgå det alene.
Ved at arbejde med de skjulte årsager til jeres raseri og bruge de ovenstående metoder, kan I opnå et parforhold med mere ro, balance, intimitet og kærlighed.
I fortjener at leve et liv sammen uden at være styret af vrede, og vi tror på, at I har styrken til at skabe den forandring, I ønsker.

Parforhold, raseri, vrede, kommunikation, følelsesmæssig bearbejdning, selvindsigt, parterapi, konfliktløsning, mental sundhed

Indlægget De skjulte årsager til dit raseri i parforholdet blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/de-skjulte-aarsager-til-dit-raseri/

Havening-teknikker til selvhelbredelse

Havening er en effektiv metode til selvhelbredelse, der hjælper med at lindre stress, vrede, angst og traumer.
Havening er en serie af procedurer udviklet af hjerneforskerne Dr. Ronald Ruden og hans bror Dr. Steven Ruden.

Teknikkerne er baseret på psykosensoriske principper, der involverer brugen af berøring, opmærksomhed og positiv visualisering for at lette følelsesmæssig smerte og fremme heling.

De tre centrale elementer i Havening-teknikker er:

  • Berøring: Dette indebærer let tryk på specifikke steder på kroppen, såsom panden, tindingerne, overarmene eller hænderne.
    Berøringen skal være blid og behagelig.
  • Opmærksomhed: Man skal fokusere sin opmærksomhed (bevidstheden) på den følelse eller det minde, man ønsker at bearbejde.
    Dette hjælper med at omdirigere opmærksomheden væk fra negative oplevelser.
  • Positiv visualisering: Mens man udfører berøringsteknikken, skal man gentage positive bekræftelser eller visualisere positive billeder, såsom at man er sikker og beskyttet eller at man er stærk og i stand.

Kroppens egne helbredende systemer

Havening arbejder ved at udløse kroppens egne helbredende systemer.
Når man er stresset, ængstelig eller traumatiseret, danner hjernen neurale veje, der forbinder disse følelser med specifikke triggere.
Havening-teknikkerne virker ved at afbryde disse neurale veje og danne nye, positive forbindelser.
Dette sker ved at kombinere berøring, opmærksomhed og positiv visualisering, som stimulerer amygdala, en del af hjernen der er involveret i behandlingen af følelsesmæssige minder.

Forskellige behov

Havening-teknikkerne kan tilpasses individuelle behov og præferencer.
Man kan vælge at bruge forskellige affirmationer, visualiseringsteknikker eller berøringssteder.
For at opnå de fulde fordele af Havening er det nødvendigt at udvikle en vedvarende daglig praksis.
Det kan være at afsætte nogle få minutter hver dag til at praktisere Havening, enten alene eller med hjælp fra en kvalificeret behandler.
Det er vigtigt at finde et roligt sted, hvor man kan koncentrere sig uden at blive forstyrret, og at bruge en timer eller meditationsapp til at holde styr på tiden.

Funktionsområder

Havening kan hjælpe med at rense sindet, lindre stress og forbedre kreativitet og produktivitet.
Teknikkerne kan også bruges til at lindre virkningerne af tidligere traumer og fremme følelsesmæssig heling.
Det er især vigtigt at arbejde sammen med en kvalificeret behandler eller psykolog, når man bruger Havening til traumebehandling.
Andre behandlingsformer, såsom kognitiv adfærdsterapi og mindfulness, kan også være gavnlige i kombination med Havening.

Havening kan også styrke immunforsvaret og fremme det fysiske helbred ved at reducere de negative virkninger af stress på kroppen.
Teknikkerne kan forbedre kommunikationsfærdigheder, empati og følelsesmæssig intelligens, hvilket kan forbedre forholdet til andre.
“Havening affirmationer” kan bruges til at forstærke sund kommunikation og “Havening touch” kan hjælpe med at skabe følelser af kærlighed og medfølelse for sig selv og andre.

Ændring af livet

Havening kan føre til selvbevidsthed, kreativitet og generelt velvære.
Gennem selv-havening kan man få indsigt i sine tanker og handlinger, opdage mønstre og triggere og foretage positive ændringer i sit liv.
Kreativ Havening kan bruges til at udvikle nye ideer, perspektiver og løsninger på problemer.

Det er vigtigt at praktisere Havening regelmæssigt for at opnå de bedste resultater.
Vær tålmodig. Heling af traumer er en proces, og at man skal være blid mod sig selv under processen.

Indlægget Havening-teknikker til selvhelbredelse blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/selvhjaelp/havening-teknikker/

Mandlig parterapeut

Forskelle, Fordele og Fokus på Resultater

Det Mandlige Perspektiv i Parterapi

I parterapi kan det være afgørende at finde en terapeut, der passer til jeres behov og præferencer.
En mandlig parterapeut kan bringe et unikt perspektiv ind i rummet, og dette kan adskille sig en hel del fra en kvindelig terapeut.

Det handler ikke om, at det ene køn er bedre end det andet, men om de forskellige tilgange og dynamikker, der kan opstå.

Maskulint vs. Feminint i Terapi

Traditionelt set forbindes det maskuline med handling, logik og løsningsorientering, mens det feminine ofte forbindes med følelser, empati og relationer.
I terapi kan disse forskelle være tydelige.

En mandlig terapeut kan være mere tilbøjelig til at fokusere på konkrete løsninger og strategier, mens en kvindelig terapeut måske vil lægge mere vægt på at udforske følelser og relationelle mønstre.

Det er vigtigt at huske, at dette er generaliseringer, og at individuelle terapeuter kan have en mere nuanceret tilgang.

Løsningsorientering vs. Følelsesmæssig Dybde

Mange par søger terapi, fordi de ønsker håndgribelige resultater. De vil ikke bare have det til at “føles bedre”. De vil se konkrete ændringer i deres forhold.

En mandlig terapeut kan være særligt god til at strukturere terapien og fokusere på at udvikle konkrete strategier til at løse problemer.
Det betyder ikke, at følelser ignoreres, men at der lægges vægt på at omsætte følelser til handling og skabe positive forandringer i parforholdet.

En Balanceret Tilgang

Det ideelle er en balanceret tilgang, hvor der både er plads til følelsesmæssig dybde og løsningsorientering.

En dygtig mandlig terapeut vil ikke kun fokusere på det praktiske, men også anerkende og validere jeres følelser.
Terapien bliver skræddersyet til jeres specifikke behov, uanset terapeutens køn.

Nogle vil foretrække en mere direkte, løsningsorienteret tilgang, mens andre har brug for et større fokus på følelsesmæssig forståelse og bearbejdning.

Hvad kan I forvente af en mandlig parterapeut?

  • En struktureret tilgang: Terapien kan være mere struktureret med klare mål og delmål.
  • Fokus på konkrete strategier: I kan forvente at arbejde med konkrete værktøjer og teknikker til at forbedre jeres kommunikation og konfliktløsning.
  • Direkte kommunikation: En mandlig terapeut kan være mere direkte i sin kommunikation, hvilket kan være effektivt for nogle par.
  • Forståelse for mandlige perspektiver: Hvis I som par oplever, at den mandlige parts perspektiv ofte overses eller misforstås, kan en mandlig terapeut være god til at skabe en balance.
  • Løsningsfokus: Der vil ofte være fokus på at finde konkrete løsninger, der kan anvendes i jeres hverdag.

Praktiske Råd og Strategier

Uanset om I vælger en mandlig eller kvindelig terapeut, er der nogle vigtige strategier, I kan anvende for at få det bedste ud af parterapien:

  • Vær åbne og ærlige: Del jeres tanker og følelser åbent og ærligt med jeres terapeut. Jo mere I deler, jo bedre kan terapeuten hjælpe jer.
  • Vær engagerede: Tag aktivt del i terapien og vær villige til at arbejde med de opgaver, jeres terapeut giver jer.
  • Vær tålmodige: Forandring tager tid, så hav tålmodighed med processen.
  • Fokusér på jeres værdier: Overvej, hvad der er vigtigt for jer i jeres forhold og hvordan i kan bringe overensstemmelse mellem jeres handlinger og jeres værdier.
  • Brug “jeg-udsagn”: Udtryk jeres behov og følelser ved at bruge “jeg-udsagn”. Det kan hjælpe jer til at kommunikere mere klart og undgå anklager.
  • Aktiv lytning: Træn aktiv lytning, så I virkelig hører, hvad jeres partner siger, uden at afbryde eller være forsvarende.

Husk

Det vigtigste er at finde en terapeut, som I begge føler jer trygge ved, og som I tror kan hjælpe jer med at opnå jeres mål for forholdet.
Både mandlige og kvindelige terapeuter kan være yderst kompetente, og det handler om at finde det rette match for jer.

Mandlig parterapeut, parterapi, maskulin terapi, feminin terapi, løsningsorienteret terapi, følelsesmæssig terapi, parforhold, kommunikation, konfliktløsning, terapi, praktiske råd

Indlægget Mandlig parterapeut blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/genopbygning/mandlig-parterapeut

Forskellen mellem Havening og ACT

Havening og ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er to forskellige terapeutiske tilgange, der hver især har deres unikke metoder og fokusområder.
Selvom begge metoder kan hjælpe med at reducere stress, angst og traumer, adskiller de sig betydeligt i deres tilgang og teknikker.

Her er en oversigt over de vigtigste forskelle:

Havening:

  • Fokus på neurovidenskab og sanseoplevelser: Havening er en psykosensorisk terapi, der er udviklet af Dr. Ronald Ruden og Dr. Steven Ruden.
    Den er baseret på principper om neuroplasticitet og bruger berøring, opmærksomhed og positive visualiseringer til at lindre følelsesmæssig smerte og fremme heling.
    Havening arbejder ved at aktivere kroppens egne helingssystemer.
  • Traumebehandling gennem desensibilisering: Havening er særligt kendt for sin hurtige virkning i behandling af traumer.
    Teknikkerne sigter mod at desensibilisere traumatiske minder ved at lette det følelsesmæssige og fysiske ubehag forbundet med dem.
    Havening kan bruges til at behandle en række traumatiske oplevelser, herunder fysisk, følelsesmæssigt og seksuelt misbrug, ulykker og naturkatastrofer.
  • Havening Touch: En central del af Havening er anvendelsen af let tryk på bestemte områder af kroppen, ofte på arme, ansigt og hænder.
    Denne berøring sender signaler til de dele af hjernen, der er involveret i adfærd og følelser, hvilket skaber en dynamisk helende og genoprettende proces.
  • Hurtig effekt og minimal verbal bearbejdning: Havening kan give hurtig lindring, selv uden at klienten behøver at tale detaljeret om traumet.
    Dette kan være en fordel for klienter, der ikke ønsker eller er i stand til at genopleve traumatiske begivenheder verbalt.
  • Distraktion: Under Havening processen bliver klientens opmærksomhed ledt væk fra den svære følelse eller erindring ved hjælp af distraktioner, der er sjove, lette og ofte fører til spontan latter.

ACT (Acceptance and Commitment Therapy):

  • Fokus på psykologisk fleksibilitet og accept: ACT er en kognitiv adfærdsterapi (CBT) fra den “tredje bølge”, der fokuserer på at ændre klientens forhold til tanker og følelser, snarere end at forsøge at ændre selve tankerne og følelserne.
    ACT fremmer accept af vanskelige følelser og opfordrer til at handle i overensstemmelse med sine værdier.
  • Seks centrale processer: ACT er struktureret omkring seks sammenhængende processer, der tilsammen øger psykologisk fleksibilitet: Accept, kognitiv defusion, at være til stede, selv som kontekst, værdier og forpligtet handling.
    Disse processer hjælper med at skabe et mere fleksibelt og meningsfuldt liv.
  • Værdibaseret handling: En central del af ACT er at identificere sine kerneværdier og engagere sig i handlinger, der er i overensstemmelse med dem.
    Dette giver en følelse af formål og retning, selv i svære tider.
  • Mindfulness og defusion: ACT integrerer mindfulness-øvelser for at øge nærværet i nuet, og defusionsteknikker hjælper med at se tanker som tanker og ikke absolutte sandheder.
    En simpel defusionsteknik er f.eks. at sige sine tanker med en sjov stemme.
  • Behandling af en bred vifte af psykiske lidelser: ACT har vist sig effektiv i behandlingen af en række psykiske lidelser, herunder angst, depression, spiseforstyrrelser, OCD og stress.

Sammenfattende forskelle:

  • Tilgang til traume: Havening fokuserer direkte på desensibilisering af traumatiske minder gennem sanseoplevelser, mens ACT tilgår traume ved at fremme accept af følelser og værdibaseret handling i nuet.
  • Primære metoder: Havening bruger berøring som hovedmetode, mens ACT bruger kognitive og adfærdsmæssige teknikker, mindfulness og defusion.
  • Behandlingstid og dybde: Havening kan give hurtige resultater og kræver ikke detaljeret verbal bearbejdning af traumet, mens ACT ofte er en mere dybdegående proces, der arbejder med klientens forhold til deres tanker og følelser over tid.
  • Fokus: Havening fokuserer på at ændre den følelsesmæssige reaktion på traumatiske begivenheder, mens ACT fokuserer på at ændre klientens forhold til deres indre oplevelser og handle i overensstemmelse med deres værdier.

Mens begge metoder har deres fordele, er det vigtigt at vælge den tilgang, der bedst passer til den enkelte klients behov og præferencer.
Havening kan være særligt gavnligt for dem, der ønsker en hurtig og mindre verbal tilgang til traumebehandling, mens ACT kan være mere passende for dem, der søger en bredere tilgang til psykisk velvære med fokus på accept og værdier.

Indlægget Forskellen mellem Havening og ACT blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/forskellen-mellem-havening-og-act/

Manipulation i parforhold

En usynlig fjende

I et parforhold er tillid, respekt og åbenhed afgørende for et sundt og lykkeligt samliv.

Men hvad sker der, når manipulation sniger sig ind?

Denne artikel udforsker de skadelige effekter af manipulation, hvordan det ofte (altid!) er tillært, og vigtigst af alt, hvordan I kan bryde de negative mønstre og skabe et mere kærligt forhold.

Hvad er manipulation?

Manipulation er en adfærd, hvor den ene part bevidst eller ubevidst forsøger at kontrollere eller påvirke den anden parts følelser, tanker eller handlinger for at opnå et bestemt mål.

Det er en måde at opnå noget på, ved at spille på den andens følelser.
Ofte er manipulation ikke et udtryk for ond vilje, men snarere et udtryk for utryghed og usikkerhed.

Folk bruger manipulationskneb, fordi de er tillærte fra barnsben, og også fordi de er i deres følelsers vold.

Manipulationens rødder i barndommen

Mange af de mønstre, I bruger i jeres voksenliv, har rødder i barndommen.
Hvis I er vokset op i et miljø, hvor manipulation var en del af hverdagen, kan I ubevidst have lært at bruge det som en overlevelsesstrategi. Dengang kunne manipulation have været en måde at undgå utrygge eller farlige situationer eller at få jeres behov dækket.
Men i et voksent parforhold er det en destruktiv adfærd, der kan skade tilliden og nærheden.

I kan have lært at manipulere, hvis I selv er blevet manipuleret med af jeres forældre.
Ofte gentager I det, I selv har været udsat for.
Det er en måde at heale et gammelt sår på, men det er bestemt ikke hensigtsmæssigt over for dem, det går ud over.

De færreste er klar over, at de manipulerer.
Bevidstgørelse er derfor et afgørende første skridt. I parterapien kan I få hjælp til at se, hvordan jeres ubevidste manipulationer påvirker forholdet.

De skadelige effekter af manipulation

Manipulation skaber en utryg og usikker atmosfære i parforholdet.

Det fører ofte til:

  • Mistillid: Når den ene part oplever at blive manipuleret, mister I tilliden til hinanden.
  • Afstand: Manipulation kan skabe afstand mellem jer, da den ene part føler sig kontrolleret og ikke respekteret.
  • Frustration: Den der bliver manipuleret, vil opleve stor frustration.
  • Konflikter: Manipulation kan føre til hyppige skænderier og konflikter.
  • Lavt selvværd: At være udsat for manipulation kan tære på selvværdet.
  • Følelsesmæssig smerte: Det gør ondt at blive manipuleret, og at føle sig “forkert”.

Manipulation kan også forhindre jer i at opnå et ligeværdigt forhold, hvor I begge kan være jer selv og føle jer trygge.
Det skaber et afhængighedsforhold i stedet for et sundt kærlighedsforhold.

Manipulation i andre relationer

Manipulation er ikke kun et problem i parforhold.
De samme negative mønstre kan også gøre sig gældende i andre relationer, som for eksempel:

  • Som leder: Hvis du bruger manipulation, risikerer du at skabe en utryg arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke trives. Lederskab handler om at kunne se længere end medarbejderne og have et ansvarligt overblik for helheden.
  • Blandt venner og kollegaer: Venner og kollegaer vil typisk ikke finde sig i manipulation i længden, da det ofte skaber en underliggende negativ energi, der kan mærkes af dem.

Tegn på manipulation

Det kan være svært at se, når I selv manipulerer eller bliver manipuleret.
Her er nogle af de mest almindelige tegn:

  • Pludselig venlighed: Din partner bliver pludselig meget venlig og varm over for dig.
    Kvinder vil gerne ses og forstås, så de vil sætte pris på opmærksomheden.
    Mænd elsker at blive rost og anerkendt.
    Men hvis der bag din partners nye venlighed ligger andet end blot kærlighed og omsorg, kan det være manipulation.
  • Skyldfølelse: Du bliver påført skyldfølelse, for at få dig til at gøre noget, du egentlig ikke har lyst til.
  • Kritik og bebrejdelser: Konstant kritik og bebrejdelser er en måde at nedbryde dig på og få dig til at føle, at du ikke er god nok.
  • Trusler: Direkte eller indirekte trusler er et forsøg på at kontrollere andre mennesker.
  • Passiv-aggressiv adfærd: Små hentydninger og kommentarer der er svære at konfrontere direkte, men som alligevel skaber en dårlig stemning.
  • At spille offer: En person der konstant spiller offer, for at få sympati og opmærksomhed.
  • At ignorere: At ignorere den andens behov eller følelser er også en måde at manipulere på.

Bryd de negative mønstre

Det er muligt at bryde de negative mønstre og skabe et mere sundt parforhold.

Her er nogle af de strategier, I kan bruge:

  • Bevidstgørelse: Det første skridt er at blive bevidst om, at manipulation er en del af jeres mønster.
  • Kommunikation: Tal åbent og ærligt om, hvordan manipulation påvirker jer.
    Brug “jeg”-sætninger til at beskrive jeres egne følelser og behov.
  • Sæt grænser: Lær at sige nej og sætte sunde grænser. I skal ikke finde jer i at blive manipuleret.
  • Skab tryghed: Hvis din partner manipulerer dig, kan det være fordi, han eller hun er utryg eller usikker.
    Skab tryghed ved at lytte og vise, at I holder af hinanden.
  • Tilgivelse: Tilgivelse er vigtig for at komme videre, men husk at tillid skal genopbygges over tid.
    Tilgiv for jeres egen skyld. Ikke for partnerens….
  • Selvansvarlighed: Tag ansvar for dine egne følelser og handlinger. Det er ikke din partners skyld, hvordan du har det. Måske trigger partneren noget i dig, men dine følelser er dit eget ansvar.
  • Professionel hjælp: Parterapi kan hjælpe jer med at identificere og ændre de negative mønstre.
    I terapien vil I lære nye færdigheder i at kommunikere og udtrykke jeres behov, samt metoder til at håndtere svære samtaler.
    Terapeuten kan hjælpe med at analysere jeres samtaler og gøre jer opmærksomme på, hvis I udtrykker jer manipulerende.
  • Fokus på egne behov: Hjælp dig selv først. Det er ikke egoistisk at passe på sig selv.

Konklusion

Manipulation er en skadelig adfærd, der kan ødelægge et parforhold.
Det er ofte tillært fra barndommen, men det er ikke noget, I behøver at leve med.

Ved at skabe bevidsthed, kommunikere åbent og sætte grænser kan I bryde de negative mønstre og skabe et mere kærligt, trygt og respektfuldt forhold.

Husk at ægte kærlighed handler om at støtte og løfte hinanden op, ikke om at kontrollere og manipulere. Det kræver indsats og opmærksomhed at udvikle et godt parforhold.
Hvis I har brug for hjælp, så tøv ikke med at søge professionel vejledning.

Parforhold, manipulation, kommunikation, tillid, respekt, selvværd, grænser, parterapi, utryghed, usikkerhed, selvansvarlighed

Indlægget Manipulation i parforhold blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/manipulation-i-parforhold-2

Asociale mennesker

Hvad karakteriserer en asocial person med høj konfliktpotentiale?

En asocial person med høj konfliktpotentiale karakteriseres ved et mønster af bedrag, risikovillighed og en manglende anger. Disse mennesker trives med at dominere andre og overtræder rutinemæssigt samfundets normer.

Her er nogle specifikke træk og adfærdsmønstre, der er typiske for asociale personer med høj konfliktpotentiale:

  • Bedrag og manipulation: De er ofte forførende og overdrevent komplimenterende eller fremstår strategisk sårbare for at trække andre ind i deres net. De kan lyve kronisk, begå skattesvindel, køre for stærkt eller jonglere med flere familier samtidig.
  • Manglende anger: De udviser en foruroligende mangel på anger og dårlig samvittighed over deres handlinger.
  • Risikovillighed: De er frygtløse risikotagere og har en lavere hjertefrekvens under konflikter, hvilket gør dem dygtige til at eskalere situationer.
  • Dominans: De trives med at dominere andre og har tendens til at krænke sociale normer.
  • Inkonsistens: Deres historier er ofte inkonsistente, og de kan efterlade andre i tvivl om deres egne instinkter.
  • Isolation: De isolerer deres ofre ved at tilbageholde information, så mistillid eller ved at distancere dem fra deres støttesystem.
  • Uansvarlighed: De udviser uansvarlighed og har en historie med ekstreme handlinger.
  • Svindel: De kan være involveret i forskellige former for svindel og uetisk adfærd.
  • Reaktion på ydmygelse: De reagerer dårligt på ydmygelse eller oplevet dominans og kan ty til gengældelse.

Interaktion med en asocial person med høj konfliktpotentiale

Hvis du er nødt til at interagere med en sådan person, er det vigtigt at være forsigtig og strategisk:

  • Modstå smiger: Lad dig ikke forføre af deres smiger, og vær forsigtig med at dele personlig information eller tilbyde hjælp for hurtigt.
  • Minimal kontakt: Hold kontakten respektfuld, men minimal. Vis ikke for meget empati, da de kan bruge det imod dig.
  • Sæt grænser: Sæt faste grænser med klare konsekvenser, og følg op på konsekvenserne, hvis grænserne overskrides. F.eks. “Hvis du lyver for mig, vil jeg afslutte dette forhold.”.
  • Afbrydelse af kontakt: Hvis du skal afbryde kontakten, skal det gøres forsigtigt. De kan reagere dårligt på ydmygelse eller oplevet dominans, så det kan være nødvendigt at forlade trin for trin eller lave et øjeblikkeligt brud med sikkerhedsstøtte.

Det er vigtigt at huske, at ikke alle med asociale træk er kriminelle, men deres adfærd kan stadig være destruktiv og skadelig i relationer.

Indlægget Asociale mennesker blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/asociale-mennesker/

Hvilke fordele har ACT til behandling af angst?

ACT (Acceptance and Commitment Therapy) er en terapiform, der fokuserer på at ændre forholdet til ens tanker og følelser, fremfor at forsøge at kontrollere eller eliminere dem. Flere kilder fremhæver, at ACT kan hjælpe med at opnå større psykologisk fleksibilitet og emotionel regulering.

Her er nogle specifikke fordele ved at anvende ACT til behandling af angst, som nævnes i kilderne:

  • Accept af svære følelser: ACT lærer klienter at acceptere svære følelser som angst, sorg og skam, i stedet for at undgå dem. Denne accept kan reducere den energi, der bruges på at kæmpe imod disse følelser, og frigøre energi til mere meningsfulde aktiviteter. Ved at acceptere, at angst er en del af menneskelig erfaring, kan man undgå at blive “fanget” i de svære følelser.
  • Reduktion af undgåelsesadfærd: ACT hjælper med at identificere og reducere undgåelsesadfærd, der ofte forværrer angsten. I stedet for at undgå situationer, der udløser angst, lærer man at forholde sig anderledes til sine følelser, hvilket kan føre til større handlefrihed.
  • Fokus på værdier: ACT hjælper med at identificere, hvad der virkelig er vigtigt for en, og at handle i overensstemmelse med disse værdier. Dette giver en følelse af mening og formål, hvilket kan være særligt vigtigt, når man skal arbejde med svære følelser. Ved at fokusere på værdier kan klienter finde motivation til at overvinde angsten og leve et mere tilfredsstillende liv.
  • Mindfulness: ACT integrerer mindfulness-øvelser, som hjælper klienter med at være mere til stede i nuet og observere deres tanker og følelser uden at lade sig overvælde af dem. Dette kan give større bevidsthed og afstand til de svære tanker og følelser, og dermed reducere deres indflydelse.
  • Defusion: ACT lærer klienter at se deres tanker som tanker og ikke som absolutte sandheder. Dette hjælper med at mindske tankernes dominerende indflydelse og give mulighed for mere fleksible reaktioner. En simpel defusionsteknik er at sige sine tanker med en sjov stemme, som f.eks. Mickey Mouse.
  • Forbedret psykologisk fleksibilitet: Ved at arbejde med de forskellige ACT-processer kan man opnå større psykologisk fleksibilitet, hvilket er evnen til at være i kontakt med nuet, acceptere tanker og følelser, og handle i overensstemmelse med sine værdier, selv når man oplever vanskeligheder.

ACT er ikke kun en samling af teknikker, men en overordnet tilgang til terapi, hvilket giver stor fleksibilitet i, hvordan den kan anvendes.
Det betyder, at andre evidensbaserede metoder også kan bruges i den “forpligtende handling”-fase af ACT-behandlingen.

ACT har vist sig at være effektivt i behandlingen af flere forskellige lidelser, ud over angst, herunder depression, spiseforstyrrelser, OCD, og stress.
En metaanalyse af 39 randomiserede, kontrollerede studier viser, at ACT overgår kontrolbetingelserne ved både kort- og langtidsopfølgninger.

Indlægget Hvilke fordele har ACT til behandling af angst? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/hvilke-fordele-har-act-til-behandling-af-angst/

Tilgivelsens kraft ֠tilgiv din partner

Tilgivelse er en vej til indre ro og fornyet tillid i parforholdet

I ethvert parforhold opstår der før eller siden situationer, hvor en af parterne sårer eller skuffer den anden.
Det er i disse øjeblikke, at tilgivelse bliver afgørende.

Men tilgivelse er ofte misforstået som en handling, man gør for den anden persons skyld.
Sandheden er, at tilgivelse primært er en gave til dig selv – en måde at frigøre dig fra fortidens smerte og skabe plads til ny vækst og kærlighed.

Denne artikel vil udforske, hvorfor tilgivelse er så vigtig, hvordan du kan tilgive for din egen skyld, og hvorfor det er afgørende at genopbygge tillid efter tilgivelsen.

Hvorfor er tilgivelse så vigtigt?

At holde fast i vrede, bitterhed og nag er som at bære en tung byrde, der tynger dig ned og forhindrer dig i at leve et fuldt og lykkeligt liv. Når du nægter at tilgive, giver du faktisk den person, der har såret dig, magt over dine følelser og din trivsel. Du bliver fanget i en cyklus af negativitet, der skader dig selv mere end nogen anden.

Tilgivelse er ikke en følelse, men derimod en beslutning. Det er en bevidst handling, hvor du vælger at give slip på fortidens smerte og give dig selv mulighed for at bevæge dig videre.
Det handler ikke om at glemme, hvad der er sket, eller at godkende den anden persons handlinger.
Derimod handler det om at slippe den følelsesmæssige smerte, som disse handlinger har forårsaget dig.

Tilgiv for din egen skyld

En vigtig pointe at forstå er, at tilgivelse primært er for din egen skyld, ikke for den andens.
Når du tilgiver, frigør du dig selv fra fortidens byrde. Du lader ikke længere fortidens handlinger definere dig eller påvirke dit nuværende liv. Tilgivelse skaber indre ro, frihed og en følelse af kontrol. Det er en handling af selvkærlighed og selvomsorg.

Følelser som vrede, bitterhed og nag skaber stress, der påvirker dit fysiske og mentale helbred negativt.
Undersøgelser viser, at folk der kan tilgive, generelt er gladere og mere tilfredse med deres liv. De oplever mindre angst og depression. Når du tilgiver, skaber du rum for positive følelser som fred, lethed og glæde.

Tilgivelse som en beslutning

Tilgivelse er ikke noget, du “prøver” at gøre; det er noget, du vælger at gøre.
Du behøver ikke vente på den “rigtige” følelse eller undskyldning.
Du kan beslutte dig for at tilgive i dette øjeblik.
Denne beslutning er et kraftfuldt første skridt i helingsprocessen.

Det er vigtigt at forstå, at selvom du har truffet beslutningen om at tilgive, er det ikke ensbetydende med, at de negative følelser forsvinder med det samme. Det tager tid at slippe følelsesmæssigt nag.

Genopbygning af tillid efter tilgivelse

Selvom du har besluttet dig for at tilgive, betyder det ikke nødvendigvis, at tilliden er genoprettet med det samme.
Tillid er noget, der skal genopbygges over tid, og det kræver en indsats fra begge parter.
Det er afgørende, at den person, du tilgiver, viser ægte anger og er villig til at ændre sin adfærd. Handling vejer tungere end ord. Hvis der ikke er handling bag undskyldningerne og løfterne, vil tilliden være svær at genopbygge, og tilgivelsen vil ikke være fuldendt.

Her er nogle ting at overveje i processen med at genopbygge tillid:

  • Åben kommunikation: Tal åbent og ærligt om dine følelser og behov. Vær villig til at lytte til den anden parts perspektiv. Brug “jeg”-udsagn til at udtrykke dine følelser uden at beskylde.
  • Ændring i adfærd: Den person, der er blevet tilgivet, skal være villig til at ændre sin adfærd og vise, at han/hun forstår alvoren af de handlinger, der har såret dig.
  • Tålmodighed: Vær tålmodig med processen. Tillid tager tid at genopbygge. Tillad både dig selv og den anden person tid til at hele.
  • Sæt grænser: Vær klar over dine egne grænser og vær villig til at sætte dem. Det er okay at beskytte dig selv, mens du genopbygger tillid.
  • Fokus på nuet: Fokuser på de positive aspekter af dit forhold, og på det, I kan opbygge sammen i fremtiden.

Tilgivelse er en rejse, ikke en destination

Tilgivelse er ikke en engangshandling, men en rejse, der kræver tid og tålmodighed.
Det er okay at opleve tilbagefald og negative følelser undervejs.
Det vigtigste er at fortsætte med at vælge tilgivelse og give slip på det, der holder dig tilbage.

Husk at tilgive dig selv undervejs, da selvtillid spiller en stor rolle for tilgivelse.
Tilgivelse er en gave til dig selv, og det er en af de stærkeste handlinger, du kan tage for at skabe et sundt og kærligt forhold.

Tilgivelse, parforhold, tillid, indre ro, følelsesmæssig heling, kommunikation, grænser, selvkærlighed

Indlægget Tilgivelsens kraft – tilgiv din partner blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/tilgivelsens-kraft-tilgiv-din-partner/