vredesterapeut-kbenhavn-2024-65

Kan man kontrollere sine tanker og f???ser?

Kontrol

Ingen kan direkte kontrollere sine tanker og følelser, men at man kan ændre sit forhold til dem og styre sine reaktioner på dem.

Det betyder, at i stedet for at forsøge at fjerne eller undertrykke uønskede tanker og følelser, kan du lære at acceptere dem, observere dem uden at dømme og vælge, hvordan du vil handle i overensstemmelse med dine værdier.

Her er nogle vigtige punkter:

  • Du kan ikke styre, hvad der dukker op i dit sind: Dine tanker og følelser opstår ofte automatisk og er ikke noget, du kan tænde og slukke for.
    For eksempel, selv i en situation hvor dit liv afhænger af det, er det ikke sikkert, at du kan undgå at blive ængstelig.
  • Du kan ændre dit forhold til dine tanker: I stedet for at lade dig rive med af dine tanker eller tro blindt på dem, kan du lære at betragte dem som mentale begivenheder.
    Du kan spørge dig selv: Er denne tanke sand? Er den hjælpsom?
    Du kan også give dine tanker sjove navne, tilføje musik til dem eller forestille dig dem på andre måder, så de ikke længere har samme magt over dig.
  • Du kan ændre dit forhold til dine følelser: Du kan lære at tillade dine følelser at være der uden at kæmpe imod dem.
    Du kan se dem som bølger, der kommer og går, i stedet for som fjender, du skal bekæmpe.
    Ved at acceptere dine følelser kan du reducere den magt, de har over dig.
  • Du har kontrol over dine handlinger: Selvom du ikke kan kontrollere dine tanker og følelser, kan du kontrollere, hvordan du handler og reagerer. Din adfærd.
    Du kan vælge, om du vil respoindere på dine følelser eller handle i overensstemmelse med dine værdier.
  • Du kan vælge at fokusere på det, du kan kontrollere: I stedet for at fokusere på at kontrollere dine tanker og følelser, kan du fokusere på de områder, hvor du har kontrol, såsom dine valg, handlinger og mål i livet.
    Dette giver dig en følelse af kontrol og indflydelse i dit liv.
  • Du kan bruge forskellige teknikker til at regulere dig selv: Der er flere teknikker, der kan hjælpe dig med at regulere dine følelser og mindske stress, såsom åndedrætsøvelser, mindfulness og afspændingsteknikker.
    Du kan også bruge Havening til at afkoble følelsesmæssige reaktioner og lære at identificere dine egne ‘triggere'.
  • Du kan lære at skelne mellem tanker og følelser: Nogle gange kan du forveksle dine tanker med dine følelser og blive fanget i negative tankemønstre.
    Ved at øve dig i at skelne mellem de to, kan du bedre styre dine reaktioner.
  • Du kan observere dine følelser uden at dømme: I stedet for at dømme dine følelser som gode eller dårlige, kan du observere dem med en nysgerrig og accepterende holdning.
    Dette hjælper dig med at få et større perspektiv på dine følelsesmæssige oplevelser.
  • Du kan træne din hjerne til at reagere mere hensigtsmæssigt: Gennem neuroplastisitethar du mulighed for at ændre dine hjernebaner og skabe nye, mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre.
    Du kan også øge din selvkontrol gennem øvelse og selvovervågning.
  • Du kan anerkende den plads, som følelserne fylder i dit liv Hvis du konstant prøver at slippe af med eller kontrollere din angst, kan dette ende med at tage mere energi end at lære at leve med den og anerkende dens eksistens.

Sammenfattende

Du kan ikke kontrollere dine tanker og følelser direkte, men du har magten til at vælge, hvordan du vil forholde dig til dem.
Ved at øve dig i accept, mindfulness og fokus på dine værdier kan du reducere angstens indflydelse på dit liv og leve et mere frit og meningsfuldt liv.

Indlægget Kan man kontrollere sine tanker og følelser? blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/neurovidenskab/kan-man-kontrollere-sine-tanker-og-foelelser/

Hovedprincipperne bag Havening

Hovedprincipperne bag Havening-teknikkerne er baseret på psykosensorisk terapi, der blandet andet består af berøring, opmærksomhed og positiv visualisering for at lindre følelsesmæssig smerte og fremme heling.

Disse teknikker arbejder ved at aktivere kroppens egne helingssystemer.

De centrale principper er:

  • Neuroplasticitet: Havening udnytter hjernens evne til at omstrukturere og danne nye neurale forbindelser som respons på oplevelser.
    Dette betyder, at hjernen kan tilpasse sig og udvikle sig gennem hele livet, hvilket giver mulighed for at ændre negative følelsesmæssige reaktioner.
  • Afbrydelse af neurale veje: Når vi er stressede, angste eller traumatiserede, opbygger hjernen neurale veje, der forbinder disse følelser med specifikke triggere.
    Havening arbejder ved at afbryde disse neurale veje og danne nye, mere positive forbindelser.
  • Berøring:Let berøring på bestemte steder af kroppen (f.eks. pande, tindinger, overarme, hænder) er en vigtig del af Havening-teknikkerne.
    Berøringen skal være beroligende og behagelig.
    Almindelige berøringer inkluderer at gnide hænderne, massere tindingerne, køre fingrene gennem håret, banke på lårene eller knæene, eller stryge arme og ben.
    Denne berøring beroliger hjernen og giver en følelse af lethed og lindring.
  • Opmærksomhed: Mens man udfører berøringsteknikken, skal man fokusere sin opmærksomhed på den specifikke følelse eller hændelse, man ønsker at arbejde med.
    Man skal være opmærksom på eventuelle fysiske fornemmelser, der opstår.
  • Positiv visualisering/affirmation: Samtidig med berøring og opmærksomhed skal man tænke på en positiv bekræftelse eller visualisering.
    Dette kan være et beroligende billede (f.eks. en strand eller skov), eller en positiv affirmation (f.eks. “Jeg er tryg” eller “Jeg er elsket”).
  • Amygdala-aktivering: Berøring, opmærksomhed og positiv visualisering har vist sig at stimulere amygdala, den del af hjernen der behandler følelsesmæssige minder.
    Når amygdala aktiveres på denne måde, kan følelsesmæssige minder og tilknyttede negative følelser frigøres, hvilket fører til en følelse af lettelse og afslapning.
  • Gentagelse: Det er vigtigt at gentage berøringen og de positive bekræftelser/visualiseringer i flere minutter.
  • Fleksibilitet: Havening-teknikkerne kan tilpasses individuelle behov og præferencer.
    Man kan eksperimentere med forskellige berøringer, affirmationer og visualiseringsteknikker for at finde det, der fungerer bedst.
  • Selvhelbredende evner: Havening virker ved at udløse kroppens egne helbredende kræfter, således at bevidst erindring og verbalisering af specifikke traumer ikke altid er nødvendig.
  • Fokus på følelse, ikke indhold: Det er ikke altid nødvendigt at kende det specifikke problem.
    Man kan tage klienten med på en “rejse” mod et foretrukket mål.
    På den måde bliver ingen “re-traumatiseret”.
  • Hurtig effekt: Havening kan skabe forandring på kort tid. Nogen gange MEGET kort tid.

Gennem disse principper hjælper Havening med at skabe nye, positive neurale forbindelser, der reducerer virkningen af vrede, stress og traumer og fremmer følelsesmæssigt velvære.
Ved at berolige hjernen med let berøring og positivt fokus, kan man skabe en mere stabil og tillidsfuld følelse af selvet.

Indlægget Hovedprincipperne bag Havening blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/hovedprincipperne-bag-havening/

Angstprovokerende oplevelser

Når Undgåelse Begrænser dit Liv

Du kender sikkert følelsen.
En situation, der virker overvældende, og som udløser en bølge af angst.

Din umiddelbare reaktion er måske at undgå situationen.
Det kan være en social begivenhed, en præsentation på arbejdet, eller endda et opkald, du har frygtet.

Disse angstprovokerende oplevelser kan føles som en trussel mod dit velbefindende, og det er naturligt at forsøge at beskytte dig selv.
Men hvad sker der, når denne undgåelse bliver et mønster, der begrænser dit liv?

Hvordan undgåelse kan spænde ben for dig

Når du konsekvent undgår situationer, der udløser angst, kan det føre til en række problemer.

Det kan være:

  • Begrænset livsudfoldelse: Du begynder at undgå flere og flere ting, hvilket gradvist indskrænker dine muligheder og oplevelser.
    Du går måske glip af sociale aktiviteter, jobmuligheder eller personlige mål.
  • Øget angst: Ironisk nok kan undgåelse forstærke din angst.
    Når du undgår en situation, lærer du aldrig at håndtere den, og din frygt vokser sig stærkere.
    Du kan blive fanget i en ond cirkel, hvor undgåelse fører til mere angst, som fører til endnu mere undgåelse.
  • Blokeringer: Undgåelse kan skabe blokeringer i din personlige udvikling.
    Du kan føle dig fastlåst og ude af stand til at nå dine mål, fordi du konstant begrænses af din angst.
  • Uhensigtsmæssig adfærd: Nogle gange kan angsten føre til adfærd, du ikke er stolt af.
    Det kan være at sige noget, du fortryder, eller at trække dig væk fra andre på en måde, der gør dem kede af det.
  • Skyld og skam: Bagefter kan du føle skyld og skam over din reaktion.
    Du kan bebrejde dig selv for ikke at kunne håndtere situationen og føle dig anderledes eller svag.
  • Isolering: Undgåelse kan føre til isolation.
    Du kan trække dig væk fra sociale relationer, fordi du er bange for at blive konfronteret med situationer, der udløser din angst.

Disse konsekvenser kan gøre dit liv mindre tilfredsstillende og mere fyldt med frygt.
Det er derfor, det er vigtigt at finde strategier til at håndtere angstprovokerende oplevelser på en mere hensigtsmæssig måde.

Fra undgåelse til handling

Det er muligt at ændre dit mønster af undgåelse og begynde at leve et mere frit og engageret liv.
Her er nogle strategier, der kan hjælpe:

  • Acceptér din angst: Det første skridt er at acceptere, at du oplever angst.
    Forsøg ikke at undertrykke den, men lad den være til stede uden at lade den styre dine handlinger.
    Dette er en af grundtankerne i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og det kan være svært at gøre selv og alene.
  • Identificer dine triggere: Bliv bevidst om, hvilke situationer der typisk udløser din angst.
    Ved at forstå dine triggere/prompter kan du begynde at udvikle en plan for, hvordan du vil håndtere dem.
  • Gradvis eksponering: I stedet for at undgå de ting, du frygter, kan du prøve at nærme dig dem gradvist.
    Start med de mindst skræmmende situationer og arbejd dig opad.
    Dette hjælper dig med at lære, at dine frygt ikke altid er farlige.
  • Mindfulness: Brug mindfulness-teknikker til at være til stede i nuet og observere dine følelser uden at dømme dem.
    Det kan hjælpe dig med at opdage, at dine følelser er midlertidige og ikke varige sandheder.
  • Fokus på dine værdier: Spørg dig selv, hvad der virkelig er vigtigt for dig.
    Hvilke handlinger kan du tage, der er i overensstemmelse med dine værdier?
    Brug disse værdier som en rettesnor, selv når du føler angst.
  • Søg professionel hjælp: Hvis din angst er meget intens eller begrænser dit liv i høj grad, kan det være en god idé at søge hjælp hos en professionel.
    Behandleren kan hjælpe dig med at udvikle personlige strategier til at håndtere din angst.
  • Havening teknikker: Brug Havening teknikker til at afkoble følelsesmæssige reaktioner og reducere fysisk stress.

Husk, at det er en proces at ændre dine reaktionsmønstre.
Vær tålmodig med dig selv og fejr de små fremskridt.
Du kan skabe et liv, hvor du ikke længere begrænses af din angst.

Når du har handlet uhensigtsmæssigt

Det er ikke ualmindeligt, at du i din angst kommer til at reagere på en måde, som du bagefter fortryder. Du kan have overreageret, sagt noget sårende eller trukket dig væk fra andre. Det er en del af processen, og det er vigtigt ikke at slå dig selv i hovedet over det.

I stedet kan du prøve:

  • At undskylde: Hvis din adfærd har påvirket andre, kan du overveje at give en oprigtig uforbeholden undskyldning.
    Det kan hjælpe med at genoprette relationer og give dig en følelse af at have taget ansvar.
  • At lære af situationen: Hvad kan du lære af denne oplevelse? Er der nogle triggere eller mønstre, du kan identificere?
    Brug disse indsigter til at forberede dig bedre til fremtidige situationer.
  • At være kærlig over for dig selv: Husk, at du er et menneske, der gør dit bedste. Det er okay at begå fejl.
    Vær kærlig og tilgivende over for dig selv, ligesom du ville være over for en ven.

Tag kontrollen tilbage

Angstprovokerende oplevelser behøver ikke at styre dit liv.
Med de rette strategier kan du tage kontrollen tilbage og skabe et liv, hvor du ikke længere undgår det, der er vigtigt for dig.
Vær modig, vær tålmodig, og vær åben for at prøve nye ting.

Du fortjener at leve et liv med mere frihed og glæde.

Angst, undgåelse, angstprovokerende oplevelser, handling, accept, mindfulness, ACT, Havening, selvhjælp, skyld, skam, terapi, psykologi.

Indlægget Angstprovokerende oplevelser blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/selvhjaelp/angstprovokerende-oplevelser/

Er det sundt at lufte sin vrede?

Myten om at lufte sin vrede er sundt er en udbredt misforståelse, der ofte opstår fra en forsimplet forståelse af følelser og deres udtryk.
Mange tror, at det at give frit løb for sin vrede, for eksempel ved at råbe, smække med døre eller udtrykke sin frustration verbalt, vil føre til en form for katharsis og reducere den indre spænding.
Men realiteten er, at sådanne handlinger ofte har den modsatte effekt.

Her er en uddybning af myten og virkeligheden ifølge kilderne:

MYTEN: At lufte sin vrede skulle være sundt
Nej!

  • Ideen om katharsis: Myten bygger på ideen om, at vrede er som en trykkoger, der skal have damp for at undgå en eksplosion. Tanken er, at ved at udtrykke vreden kan man “rense” sig selv for de negative følelser og opnå en følelse af lettelse.
  • Følelsesmæssig afladning: Det antages, at ved at give udtryk for sin vrede kan man undgå at undertrykke sine følelser, hvilket kan føre til større psykisk ubehag.
  • Umiddelbar lettelse: I nogle tilfælde kan det at udtrykke sin vrede give en midlertidig følelse af lettelse, hvilket kan forstærke troen på, at det er en sund strategi.

Virkeligheden: At lufte og udtrykke sin vrede ufiltreret kan være direkte skadeligt

  • Forstærker vrede: Forskning viser, at det at udtrykke sin vrede ofte forstærker følelsen af vrede og gør det mere sandsynligt, at man vil reagere med vrede i fremtiden. Det er som at træne en muskel; jo mere man bruger den, jo stærkere bliver den.
    Når man gentagne gange giver efter for vreden, bliver man mere tilbøjelig til at handle impulsivt i vrede.
  • Skaber negativ spiral: At give udtryk for vrede kan føre til en negativ spiral af selvkritik og dårlig samvittighed, især hvis man har såret andre i processen.
    Det kan også skabe spændinger i relationer og gøre det sværere at løse konflikter konstruktivt.
  • Fokus på negative tanker: Når man er vred, har man en tendens til at fokusere på negative tanker, hvilket kan forværre situationen. Disse tanker kan være med til at opretholde vreden i stedet for at opløse den.
  • Manglende problemløsning: At udlufte sin vrede adresserer ikke de underliggende årsager til vreden. Det er mere en reaktion end en løsning, og det hjælper ikke med at håndtere de situationer, der udløser vreden.
  • Fysiologiske konsekvenser: Vrede og aggression kan have negative virkninger på kroppen, såsom øget blodtryk og hjertefrekvens. Disse fysiologiske reaktioner kan være skadelige over tid.

Alternativer til at lufte sin vrede:

  • Mindfulness og tilstedeværelse: At være opmærksom på sine følelser uden at dømme dem kan hjælpe med at distancere sig fra vreden og give mulighed for at reagere mere hensigtsmæssigt. Dette kan gøres ved at observere sine tanker og følelser som “blade i en strøm” eller som “skyer på himlen”, i stedet for at identificere sig med dem.
  • Selvrefleksion: At undersøge, hvad der ligger til grund for vreden, kan hjælpe med at identificere mønstre og finde mere konstruktive måder at håndtere sine følelser på. Spørg dig selv, hvorfor du føler, som du gør, og hvad du egentlig har brug for.
  • Accept: At acceptere, at vrede er en naturlig følelse, kan reducere behovet for at bekæmpe eller undertrykke den. Accept er ikke det samme som at tolerere uhensigtsmæssig adfærd, men handler om at tillade sig selv at føle.
  • Identificer dine værdier: Når du mærker vreden, så forsøg at forbinde dig til dine værdier. Ved at handle i overensstemmelse med dine værdier kan du bevæge dig i en meningsfuld retning fremfor at blive fanget i vreden.
  • Positiv selvsnak: I stedet for at skælde dig selv ud, kan du prøve at give dig selv positive bekræftelser. Dette kan hjælpe med at skifte fokus fra negative tanker til mere støttende og opmuntrende tanker.
  • “Hvad nu hvis”-spørgsmål: Brug “hvad nu hvis”-spørgsmål til at udfordre dine antagelser. Dette kan hjælpe dig med at se situationen fra andre vinkler og reducere intensiteten af vreden.

Virkeligheden er, at vrede er en følelse, der skal forstås og håndteres konstruktivt, ikke udleves ukontrolleret og uansvarligt. Ved at vælge en mere bevidst tilgang til sine følelser kan man opnå større indre ro og mere harmoniske relationer. I stedet for at lufte sin vrede, kan man lære at håndtere den på en måde, der gavner en selv og andre.

Indlægget Er det sundt at lufte sin vrede? blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/selvhjaelp/er-det-sundt-at-lufte-sin-vrede/

Effektiv kommunikation

Effektiv Kommunikation i parforholdet er en proces, der kræver viden, øvelse og gentagelse, lidt ligesom at lære et nyt sprog.

Det handler ikke kun om at udveksle ord, men også om kropssprog, timing, hvor og hvornår, og den grundlæggende indstilling til hinanden.

Her er nogle centrale elementer i effektiv kommunikation:

  • Flow: Den mest optimale daglige kommunikation skal være som en dans, hvor man er i flow med hinanden.
    Det indebærer en samtale, hvor man skiftes til at tale ud fra sig selv og stille spørgsmål.
    Den anden besvarer spørgsmålet, taler ud fra sig selv og stiller et nyt spørgsmål, hvilket skaber en frem-og-tilbage bevægelse mellem parterne.
    Det er vigtigt ikke at bruge ordet “du”, når man taler ud fra sig selv.
  • Brønden: Når der er behov for en dybere samtale end det lette flow, kan man bruge “brønden“, hvor typisk kun den ene taler, mens den anden lytter.
    Det kan bruges i forbindelse med mindre udfordringer i hverdagen.
    Brønden skaber tryghed for begge parter.
  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): Hvis samtalen bliver svær, er ASD en effektiv metode til at bearbejde ømtålelige emner.
    I ASD er der en bestemt procedure for at tale, lytte og forstå, hvor man anerkender og forsøger at forstå partneren uden nødvendigvis at være enige.
  • Før-kontakt: Før en samtale er det vigtigt at undersøge, om det er et godt tidspunkt, og om stedet og formen er optimal.
    Den ene part skal respektfuldt annoncere et møde og kort beskrive indholdet, så den anden har mulighed for at forberede sig.
  • Opmærksomhedssignal: Det er naturligt at have behov for opmærksomhed, nærvær og medfølelse fra sin partner.
    Det er vigtigt at være tydelig og selvansvarlig i sin behovsanmodning, da man ofte ikke får det, man ønsker, fordi man ikke har kommunikeret ordentligt.
  • At give og modtage: Effektiv kommunikation og ægte kærlighed handler også om at give sin partner det, vedkommende ønsker sig, i stedet for at give det, man selv tror, partneren har brug for.
    Det er et valg at give sin partner det, han eller hun gerne vil have.
  • At lytte: Det er vigtigt at lytte aktivt uden at fortolke eller danne sig forudfattede meninger.
    Det betyder at koncentrere sig om det, der bliver sagt, komme med små anerkendende lyde og stille opklarende spørgsmål.
    Man skal forstå, før man selv kan forvente at blive forstået.
  • Tydelighed: Det er vigtigt at kunne udtrykke sine ønsker og behov tydeligt.
    Man skal være opmærksom på, at det ikke altid er det, man siger, men hvordan det bliver opfattet, der er vigtigt.
    Det vigtigste er, hvordan det bliver opfattet. Ikke hvad ens hensigt var.
  • At undgå “du”, “ikke”, “nej”, “altid” og “aldrig”: Disse ord kan være en farlig cocktail i kommunikationen.
    Vær især forsigtig med brugen af “du”, når det ikke omhandler ros og anerkendelse.
  • At kvittere for modtagelse: Ligesom til søs, hvor man altid kvitterer for det, man hører, bør man også kvittere for at undgå misforståelser i parforholdet. Det kan være bare at sige det vigtige ord, nøgleordet.

Man skal være selvansvarligog tage ansvar for at få kommunikationen i gang eller forbedre den.
Det er et valg at kommunikere hensigtsmæssigt, og det kan læres, men det kan godt tage tid.

Det handler om at genfinde den følelsesmæssige kommunikation med hinanden på en selvansvarlig måde.
Altså uden at lyde kritiserende og bebrejdende.

I parterapi kan man lære at kommunikere bedre, så man bliver i stand til at løse de fleste af sine problemer selv.
Det handler om at skabe tillid, tryghed og respekt for hinanden gennem en hensigtsmæssig kommunikation.

Indlægget Effektiv kommunikation blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/kommunikation/effektiv-kommunikation-2

Hvordan vrede p嶩rker helbredet

Vrede kan påvirke ens helbred på både en direkte og indirekte måde.

I denne artikel vil du få indsigt i, hvordan man kan håndtere vrede, og hvordan andre følelser og tilstande, såsom stress og traumer, kan påvirke helbredet.

Følelsesmæssig regulering i form af mere rummelighed er vigtig for at få balance i livet.
Vrede, angst og lignende følelser kan have indflydelse på den generelle sundhed.

  • Følelsesmæssig rummelighed: De fleste er nok enige i, at det er vigtigt at kunne styre sin adfærd, når man har bestemte følelser.
    Manglende evne til at rumme følelser som vrede kan føre til yderligere psykiske problemer som angst eller depression, som indirekte kan påvirke helbredet negativt.
  • Stress: Stress er en tilstand, der kan have negative konsekvenser for helbredet, og teknikker som Havening kan hjælpe med at mindske stress.
    Konstant vrede kan øge stressniveauet, hvilket kan forværre fysiske og psykiske tilstande.
  • Traumer: Traumer kan føre til følelsesmæssigt ubehag, og Havening er en effektiv metode til at behandle traumer.
    Oplevelser af intens vrede, eller det at være udsat for andres vrede, kan være traumatisk, hvilket kan have en negativ indvirkning på helbredet.
    Ubearbejdede følelser af vrede kan føre til kronisk stress og traumer, hvilket kan have langvarige negative effekter på helbredet.
  • Immunforsvar: Positive følelser kan styrke immunforsvaret. Både det fysiske og psykiske. Det burde ikke komme bag på nogen.
    Omvendt kan negative følelser som vrede potentielt svække immunforsvaret og gøre kroppen mere sårbar over for sygdomme.
  • Søvn: Stress kan påvirke søvnkvaliteten. Det er heller ikke nogen overraskelse.
    Det er sandsynligt at vedvarende følelser af vrede kan føre til søvnproblemer, som over tid kan have en skadelig virkning på helbredet.
  • Relationer: Vrede kan føre til konflikter og skade relationer.
    Dårlige relationer og mangel på social støtte kan påvirke helbredet negativt. At række ud efter andre, og være i kontakt med andre, er en vigtig faktor i relationer.
  • Neuroplasticitet:Havening teknikker fremmer neuroplasticitet, altså at hjernen kan ændre struktur.
    Langvarig vrede kan ændre hjernens struktur negativt.

Hvis vrede ikke håndteres, kan det potentielt føre til en lang række fysiske og psykiske problemer.
Sørg for at opnå følelsesmæssig balance og harmoni, herunder Havening, mindfulness og positive bekræftelser, for at få et godt og lykkeligt liv.

Indlægget Hvordan vrede påvirker helbredet blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/neurovidenskab/hvordan-vrede-paavirker-helbredet/

De 4 tendenser i Ӕhe Four Tendencies

Forstå din partner: De fire tendenser i parforholdet

I et parforhold er det afgørende at forstå hinanden for at kunne navigere gennem de udfordringer, der uundgåeligt opstår.

En model, der kan hjælpe med denne forståelse, er Gretchen Rubins ”The Four Tendencies” (de fire tendenser).
Denne model beskriver fire forskellige måder, hvorpå folk reagerer på forventninger – både indre og ydre.

Ved at identificere din egen og din partners tendens, kan I opnå en større bevidsthed om jeres adfærdsmønstre og dermed forbedre kommunikationen og samarbejdet i jeres parforhold.
Det nemlig vigtigt at forstå, hvordan din partner oplever verden, da I muligvis har forskellige strategier og måder at opfatte tingene på.

Hvad er de fire tendenser?

De fire tendenser er baseret på, hvordan folk reagerer på forventninger.
Der er to slags forventninger: indre forventninger (mål, man sætter for sig selv) og ydre forventninger (krav og forventninger til og fra andre).

Her er de fire tendenser forklaret:

Pålidelig/Upholder

Pålidelige personer (på engelsk: “Upholders“) imødekommer både indre og ydre forventninger.
De er selvmotiverede og gør, hvad der forventes af dem, uanset om det er noget, de selv har besluttet, eller noget andre forventer af dem.
Det er vigtigt for dem at overholde regler og aftaler, da det giver dem tryghed og forudsigelighed.
De har ofte stærke vaner og rutiner, og det er vigtigt for dem at have en klar struktur.
For den pålidelige er det vigtigt, at partneren holder ord og er pålidelig.

Spørger/Questioner

Spørgere (på engelsk: “Questioners“) imødekommer indre forventninger, men stiller spørgsmålstegn ved ydre forventninger.
De har brug for en god begrundelse, før de vil gøre noget, og de accepterer ikke bare en given opgave eller regel uden videre.
De har ofte brug for logisk argumentation for at kunne se meningen med tingene, og vil gerne undersøge og forstå i dybden, før de handler.
I et parforhold vil de spørge hvorfor og stille spørgsmål, indtil de forstår rationalet bag tingene.

Pligtopfyldende/Obliger

Pligtopfyldende personer (på engelsk: “Obligers“) imødekommer ydre forventninger, men har svært ved at leve op til deres egne indre forventninger.
De har brug for ekstern ansvarlighed for at kunne opnå deres mål.
Det vil sige at de fungerer godt, når andre holder dem til ilden, men kæmper med at motivere sig selv.
De er ofte meget ansvarlige og pligtopfyldende over for andre, men kan have svært ved at passe på sig selv.
I et parforhold skal man altså være klar til at hjælpe den pligtopfyldende med at overholde sine egne aftaler.

Rebelsk/Rebel

Rebelske personer (på engelsk: “Rebels“) imødekommer hverken indre eller ydre forventninger.
De er typisk uafhængige, frihedselskende og gør tingene på deres egen måde.
De vil gerne undgå at blive kontrolleret, og det er vigtigt for dem at have frihed og selvstændighed.
De gør ofte det modsatte af, hvad andre forventer af dem, og de motiveres af udfordringer og det at bryde regler.
I et parforhold kan den rebelske have brug for meget plads og selvstændighed, men de kan også være spændende og kreative at være sammen med.

Hvordan kan de fire tendenser bruges i parforholdet?

Bevidstheden om de fire tendenser kan være et værdifuldt redskab i parforholdet.
Det kan forbedre jeres forståelse og kommunikation.

Her er nogle praktiske måder at bruge det på:

Identificer jeres tendenser

Start med at finde ud af, hvilken tendens I hver især har.
Der findes online tests, eller I kan læse beskrivelserne og vurdere, hvilken tendens der passer bedst på jer.
Der findes ikke noget rigtigt eller forkert svar, og alle tendenser har både deres styrker og svagheder.
Det vigtigste er at blive bevidst om jeres tendens, så I kan forstå jeres og jeres partners reaktionsmønstre.

Forstå jeres forskelle

Når I kender jeres tendenser, kan I begynde at forstå, hvorfor I reagerer forskelligt i visse situationer.
For eksempel kan en “pålidelig” blive frustreret over en “rebelsk”, der ikke overholder aftaler, mens en “rebelsk” kan føle sig kvalt af en “pålideligs” behov for struktur.
En “spørger” kan blive irriteret over en “pligtopfyldende” der blindt adlyder, og en “pligtopfyldende” kan undre sig over “spørgerens” behov for argumentation.

Hvis I forstår årsagen til jeres forskellige reaktioner, kan I lettere undgå konflikter og i stedet acceptere og respektere hinandens forskelligheder.
Det er ikke et mål at være enige om alting, men I skal lære at forstå hinandens logik.

Tilpas jeres kommunikation

Tilpas jeres kommunikation til jeres tendenser.
En “spørger” har brug for forklaringer og logik, mens en “pligtopfyldende” har brug for støtte og opmuntring.
En “pålidelig” vil gerne have struktur og planlægning, mens en “rebelsk” har brug for frihed og fleksibilitet.

Når I kommunikerer til jeres partners tendens, vil I opleve, at I bliver bedre forstået.
Det er vigtigt at tale ud fra jer selv og bruge ”jeg” sætninger, da det skaber mere tryghed og forståelse.
Anvend en anerkendende selvansvarlig dialog, hvor I lytter og kvitterer med forståelse, efter hver sætning, da det giver partneren en oplevelse af at blive hørt.

Skab et samarbejde

Brug jeres forskelligheder til at supplere hinanden.
En “pålidelig” kan hjælpe med at skabe struktur, mens en “rebelsk” kan bidrage med kreativitet.
En “spørger” kan stille de kritiske spørgsmål, mens en “pligtopfyldende” kan sørge for at opgaverne bliver løst.

Se jeres forskelle som en styrke og ikke en hindring, og brug dem til at skabe et stærkere partnerskab.
Husk at I begge er ansvarlige for parforholdet.

Forventningsafstemning

Sørg for at tale om jeres forventninger til hinanden og parforholdet.
Brug eventuelt et skema, hvor I beskriver jeres ønsker, så I kan undgå misforståelser og skuffelser.
Dette er især vigtigt i forbindelse med svære emner.
Det er en god ide at prioritere hinanden, og bruge tid sammen.

Vær tålmodige

Det tager tid at lære at forstå hinanden, og det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op.
Det kræver gentagelse at indlære nye kommunikationsmetoder, ligesom når man skal lære et nyt sprog.

Det er ikke nok at fjerne en dårlig vane, man skal erstatte den med en ny god vane.
Parterapi kan være en hjælp, hvis det er svært selv at ændre vaner.

Et værktøj

De fire tendenser er et brugbart værktøj til at forstå dig selv og din partner bedre, og derved få et bedre parforhold.
Ved at kende jeres tendenser, kan I lære at værdsætte jeres forskelligheder og bruge dem til at styrke jeres forhold.

Parforholdet kræver en indsats fra jer begge, men med den rette forståelse og kommunikation, kan I skabe et lykkeligt og varigt partnerskab.

Parforhold, kommunikation, de fire tendenser, selvforståelse, partner, relationer, bevidsthed, parterapi, udvikling

Indlægget De 4 tendenser i “The Four Tendencies” blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/the-four-tendencies

Ӄreative HopelessnessԠanvendelse i ACT

Kreativ håbløshed er en central proces i Acceptance and Commitment Therapy (ACT), der sigter mod at hjælpe dig med at give slip på det, der ikke virker, så du kan bevæge dig mod et mere meningsfuldt liv.

Det handler om at erkende, at de strategier du hidtil har brugt til at håndtere angst og ubehag, ikke har ført dig i den retning, du ønsker at gå.

Her er nogle vigtige aspekter af kreativ håbløshed, og hvordan det anvendes i ACT:

  • Identifikation af uhensigtsmæssig adfærd: Processen starter med, at du reflekterer over de ting, du har forsøgt for at undgå eller kontrollere din angst.
    Det kan være både indre (f.eks. undertrykkelse af tanker og følelser) og ydre (f.eks. undgåelse af situationer).
    Ofte vil du måske opdage at du har brugt meget tid og energi på strategier, der ikke virker.
  • Accept af manglende effekt: I stedet for at prøve at kæmpe imod de ubehagelige følelser eller tanker, er målet med kreativ håbløshed at acceptere, at disse strategier ikke er effektive.
    Dette kan være svært, fordi det måske er vaner, du har haft i lang tid.
  • Skift af perspektiv: Når du erkender, at dine nuværende strategier ikke virker, åbnes der op for en mulighed for at se tingene anderledes.
    Du kan ikke længere stole på de gamle metoder, og du bliver tvunget til at overveje nye veje.
  • Øget motivation for forandring: Selvom det kan lyde negativt, er målet med kreativ håbløshed at give dig håb om forandring.
    Når du indser, at det du gør, ikke virker, bliver du mere motiveret til at prøve noget andet og til at tage de nødvendige skridt mod en mere tilfredsstillende tilværelse.
    Det kan være svært at give slip på det velkendte, men du kan se det som at du stopper med at grave dig længere ned i hullet.
  • “At droppe skovlen”: Det centrale i kreativ håbløshed er at du er villig til at “droppe skovlen” og stoppe med at grave dig dybere ned i et hul.
    Det betyder at være villig til at give slip på de ineffektive metoder, selvom du ikke ved, hvad der skal ske i stedet.
    Du behøver ikke nødvendigvis at vide, hvad der skal ske, men du skal være villig til at give slip. Og du skal have tillid til at coachen er der for dig og støtter dig.
  • Arbejdbarhed (Workability): Kreativ håbløshed er forbundet med “arbejdbarhed”.
    Hvis du gør det samme som du altid har gjort, får du det samme resultat som du altid har fået.
    For at blive mere fleksibel, skal du stoppe med at gøre det, der ikke virker.
  • Bro til nye handlinger: Ved at give slip på de uhensigtsmæssige strategier, skaber du plads til at udforske nye og mere værdibaserede handlinger.
  • Tilbagevenden til kreativ håbløshed: Hvis du sidder fast i uhensigtsmæssig adfærd, kan det være hjælpsomt at vende tilbage til processen med kreativ håbløshed.

Kort sagt, kreativ håbløshed handler om at erkende, at dine nuværende strategier ikke hjælper dig, og at det er nødvendigt at stoppe med at gøre det samme, så du kan bevæge dig i en ny retning.
Det er et skridt mod at slippe af med de uhensigtsmæssige strategier, så du kan skabe plads til mere meningsfulde handlinger.

Indlægget “Creative Hopelessness” anvendelse i ACT blev først udgivet på Bliv din angst kvit!.


https://www.ikkemereangst.dk/artikler/behandling/creative-hopelessness-anvendelse-i-act/

Par, som finder sammen igen

Når kærligheden kalder igen: At finde sammen på ny

At finde sammen igen med en tidligere partner kan være en smuk og givende rejse, men det kræver mere end blot et ønske om at vende tilbage til det gamle.
Det kræver en bevidst indsats for at lære nye strategier, opbygge tillid og skabe et forhold, der er stærkere end før.

Denne artikel udforsker de vigtigste aspekter af at genforenes med en ekskæreste eller ægtefælle og hvordan I kan skabe en varig og kærlig relation.

Hvorfor gik det galt første gang?

Før I overhovedet tænker på at genoptage forholdet, er det vigtigt at forstå, hvad der gik galt i første omgang.

Ofte er der en tendens til at gentage de samme fejl igen og igen, hvis der ikke sker en grundlæggende forandring. Det er afgørende, at I begge er villige til at se indad og tage ansvar for jeres egen rolle i, at det gik i stykker. Hvis I blot glider tilbage i det gamle mønster, vil I sandsynligvis opleve de samme udfordringer – måske endda i en værre grad.

I skal være bevidste om, at summen af problemer altid vil være lige stor, hvis man ikke gør noget for at forandre ting.
Det er en illusion at tro, at en skilsmisse løser problemerne; i stedet vil et nyt problem blot afløse et andet, hvis I ikke ændrer jeres holdninger og overbevisninger.

Lær nye strategier og færdigheder

Et af de vigtigste elementer i at få et forhold til at fungere igen, er at I begge er villige til at lære nye strategier og færdigheder.
Det er ikke nok blot at genfinde følelserne fra fortiden; I skal også have nogle konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der måtte opstå.

Parterapi kan være en uvurderlig hjælp i denne proces.
I terapien kan I lære:

  • Kommunikationsværktøjer: At lytte aktivt til hinanden, udtrykke jeres behov og følelser på en hensigtsmæssig måde, samt at forstå forskellen på det maskuline og det feminine sprog.
    I skal blandt andet lære at tale ud fra jer selv uden at bruge ordet “du”.
  • Konflikthåndtering: At håndtere konflikter på en konstruktiv måde, så I undgår at havne i gamle mønstre med bebrejdelser og kritik.
    I skal skabe trygge rammer for samtaler, især når emnerne er følsomme.
  • Anerkendende Selvansvarlig Dialog (ASD): En metode til at høre og forstå hinanden, ikke for at blive enige, men for at anerkende og respektere hinandens synspunkter.
  • At surfe: En metode til at lindre din ophidsede partners smerte ved at gentage de nøgleord, vedkommende siger, uden at fortolke. Det vil få din partner til at føle sig set, hørt og forstået.

Det er vigtigt, at I øver jer i de nye færdigheder, også når det ikke er nødvendigt, ligesom brandøvelser skal foregå INDEN det brænder rigtigt.

Tillid og respekt: Fundamentet for et nyt forhold

Tillid og respekt er afgørende for et velfungerende parforhold.
Når I har været fra hinanden, kan der være sår og skepsis, der skal heles.

For at genopbygge tilliden må I praktisere:

  • Ærlighed: Vær åbne og ærlige over for hinanden på en selvansvarlig måde om jeres følelser, tanker og handlinger. Undgå hemmeligheder.
  • Gennemsigtighed: Din partner skal have en “hovednøgle” til alle dele af dit liv.
  • Respekt: Vis respekt for hinandens forskelligheder og holdninger.
    Husk, at din partner kan være meget anderledes end dig. Vær opmærksom på, hvordan partneren opfatter respekt.
  • Tilgivelse: Tilgivelse er vigtig for at komme videre, men tillid skal genopbygges langsomt over tid. Du tilgiver ikke for din partners skyld, men for din egen.

Forstå forskellene mellem det maskuline og feminine

Der er stor forskel på mænd og kvinder, og at det kan være en kilde til mange misforståelser i parforholdet.
Det er vigtigt, at I lærer at forstå hinandens forskellige måder at kommunikere, prioritere og tænke på.

Det kan være en hjælp at se forskellene som udtryk for det maskuline og det feminine i os alle:

  • Det maskuline (rationelle): Fokuserer ofte på logik, problemløsning og resultater.
  • Det feminine (følelsesmæssige): Fokuserer ofte på relationer, følelser og kommunikation.

For at opnå noget andet, end dét, I har haft indtil nu, skal I være villige til at gøre det modsatte af, hvad der føles naturligt og let for jer.
Hvis I vil have kærlighed, respekt, anerkendelse m.m., og ikke har fået det ved at gøre dét, der har været kendt og føltes naturligt, bliver I nødt til at gøre noget, der endnu ikke er kendt, og som med stor sandsynlighed føles kunstigt og unaturligt.

Ofte skal den af jer med en stærk maskulin side lære at sige noget mere, og den af jer med mest feminin side skal lære at sige noget mindre.

Skab en ny start

At finde sammen igen er ikke bare at genoptage det gamle.
Det er en mulighed for at skabe noget nyt og bedre.

I skal aktivt arbejde på at skabe en ny start ved at:

  • Etablere nye vaner og rutiner: Skab en struktur i hverdagen, hvor I prioriterer parforholdet. Dette kan inkludere faste tidspunkter for samtaler, nærvær og alenetid.
  • Være taknemmelige: Fokuser på det positive og udtryk taknemmelighed for hinanden.
  • Prioritere hinanden: Sørg for at parforholdet kommer før arbejde og børn, da det skaber ro og harmoni i hele familien.
  • Vær opmærksomme på hinandens kærlighedssprog: Vis jeres kærlighed på den måde, der betyder mest for jeres partner.
  • Lær at give: Giv hinanden det, den anden har brug for, også selv om det måske ikke er det, I selv har lyst til.

En indsats

At finde sammen igen kan være en smuk rejse, men det kræver en aktiv indsats, vilje til forandring og et stærkt ønske om at skabe et kærligt og respektfuldt forhold.

I skal ikke bare gøre det samme igen.
I stedet skal I lære nye strategier, opbygge tillid og anerkende jeres forskelligheder for at skabe en relation, der er mere givende end nogensinde før.

Hvis I møder udfordringer undervejs, er parterapi en god mulighed for at få hjælp til at navigere gennem vanskelighederne og få jeres kærlighed til at blomstre på ny.

Parforhold, genforening, tillid, respekt, kommunikation, kærlighed, parterapi, selvudvikling, nye vaner, forskelligheder, maskulin, feminin

Indlægget Par, som finder sammen igen blev først udgivet på Undgå skilsmisse og skab bedre forståelse i parforholdet.


https://www.parforhold-parterapi.dk/artikler/parforholdet/par-som-finder-sammen-igen

De skjulte 岳ager til dit raseri i parforholdet

Hvordan I sammen kan bearbejde de skjulte årsager til raseri

Vrede er en naturlig følelse, men når den bliver en hyppig gæst i parforholdet, kan det skabe dybe sår og underminere intimiteten.
Ofte er raseriet ikke et isoleret fænomen, men snarere et symptom på dybere problemer og uudtalte behov.

I denne artikel vil vi se nærmere på de skjulte årsager til raseri i parforholdet og give jer konkrete værktøjer til at håndtere disse følelser sammen på en sund og konstruktiv måde.

Vredens mange ansigter i parforholdet

I parforhold kan raseri manifestere sig på mange forskellige måder.
Det kan være i form af højrøstede skænderier og beskyldninger, men det kan også være mere subtilt, som sarkasme, passiv-aggressiv adfærd, tilbagetrækning eller kulde.

Det er afgørende at anerkende, at vrede ofte fungerer som en maske for andre, mere sårbare følelser som frygt for afvisning, sorg over manglende kontakt eller skuffelse over uopfyldte forventninger.
Ved at forstå de underliggende følelser kan I begynde at adressere de reelle problemer, der driver jeres raseri.

2:37 minutter

Skjulte årsager til raseri i parforholdet

Her er nogle af de mest almindelige skjulte årsager til raseri i parforhold:

  • Uopfyldte behov for tilknytning: Når jeres grundlæggende behov for kærlighed, anerkendelse, tryghed og forståelse ikke bliver mødt, kan det føre til frustration og vrede. Mangel på følelsesmæssig forbindelse kan skabe en grobund for konflikter og raseri.
  • Kommunikationsproblemer: Dårlig kommunikation er en af de største årsager til konflikter i parforhold. Hvis I har svært ved at udtrykke jeres behov og følelser på en klar, respektfuld og direkte måde, kan det føre til misforståelser, frustration og vrede.
  • Urealistiske forventninger: Hvis I har urealistiske forventninger til hinanden eller til parforholdet, kan det føre til skuffelse og vrede. De eneste realistiske og fælles forventninger, I bør have til hinanden, er, at I er ærlige over for hinanden på en selvansvarlig og respektfuld måde.
  • Gamle sår: Uløste konflikter eller traumer fra fortiden kan dukke op igen og forstærke vredesreaktioner i nutidige situationer. Det er afgørende at adressere disse gamle sår for at kunne bevæge sig videre.
  • Magt og kontrol: Hvis der er en ulig magtbalance i parforholdet, kan det føre til en følelse af kontroltab og frustration, som kan manifestere sig som vrede.
  • Frygt for at miste kontrol: Raseri kan også opstå, når en partner føler, at de er ved at miste kontrollen over situationen eller egne følelser. Denne frygt kan forvandle sig til et raseriudbrud.
  • Negative overbevisninger om forholdet: Hvis I har negative tanker eller overbevisninger om jeres partner eller parforholdet (f.eks. “han/hun lytter aldrig til mig”, “vi er ikke et godt match”), kan det føre til en mere negativ og vred reaktion.
  • Stress og pres: Ekstern stress fra arbejde, økonomi, familie eller andre områder af livet kan forstærke vredesreaktioner i parforholdet. Det er vigtigt at håndtere stress for at undgå, at det påvirker jeres forhold.
  • Uudtrykte følelser: Hvis I har tendens til at undertrykke jeres følelser, kan det skabe en ophobning af spændinger, som til sidst kan komme til udtryk som et raseriudbrud. Det er vigtigt at lære at identificere og udtrykke jeres følelser på en sund måde.

Bearbejd raseriet sammen

Når I har fået en forståelse for de skjulte årsager til jeres raseri, kan I begynde at arbejde med jeres følelser sammen på en konstruktiv måde.

Her er nogle metoder, I kan prøve:

  • Fælles selvindsigt: Tag jer tid til at reflektere over jeres vredesudbrud. Hvad udløser jeres vrede? Hvilke tanker og følelser ligger under vreden? Skriv jeres tanker ned hver for sig og del dem med hinanden for at få klarhed over jeres mønstre.
  • Identificer de underliggende følelser: Når I mærker vreden komme, prøv da at mærke efter, hvilke andre følelser der ligger under. Er I kede af det, bange, skuffede eller sårede? At genkende disse følelser kan hjælpe jer med at forstå, hvad I virkelig har brug for.
  • Accept: Accepter jeres og hinandens følelser, også vreden, uden at dømme. Jeres følelser er en del af jer, og ved at acceptere dem, kan I begynde at håndtere dem på en mere hensigtsmæssig måde.
  • Mindful tilstedeværelse: Øv jer i mindfulness for at blive mere bevidste om jeres følelser i nuet. Det kan hjælpe jer med at registrere vreden, før den eskalerer, så I kan gribe ind.
  • Sunde udtryk for følelser: Find sunde måder at udtrykke jeres følelser på sammen. Det kan være gennem skrivning, kreativ udfoldelse, samtaler eller fysisk aktivitet. Undgå at udtrykke vreden på en skadelig eller destruktiv måde.
  • Sæt grænser: Lær at sætte sunde naturlige grænser for jer selv og hinanden. Det kan hjælpe jer med at undgå situationer, hvor jeres vrede bliver trigget. Respekter hinandens grænser.
  • Assertiv kommunikation: Lær at kommunikere jeres behov og følelser på en respektfuld og direkte måde, uden at blive aggressive eller passive. Brug “Jeg”-sætninger til at udtrykke, hvordan I har det.
  • Tilgivelse:Tilgivelse, både af jer selv og hinanden, kan hjælpe jer med at frigøre jer fra vrede og bitterhed. Husk, at tilgivelse er en proces, der tager tid. Du tilgiver ikke for din partners skyld, men for din egen!
  • Ændre negative tankemønstre: Identificer de negative eller urealistiske tanker, der bidrager til jeres vrede. Udfordr disse tanker og erstat dem med mere positive og realistiske tanker om hinanden og jeres forhold.
  • Fælles mål og værdier: Identificer jeres fælles værdier og mål i parforholdet. Arbejd sammen mod disse mål, og husk, hvorfor I valgte hinanden.
  • Søg professionel hjælp: Hvis I har svært ved at håndtere jeres vrede på egen hånd, kan det være en god ide at søge hjælp hos en parterapeut. En professionel kan hjælpe jer med at identificere jeres mønstre og lære jer nye strategier til at håndtere jeres følelser og konflikter.

Et kærligt parforhold uden raseri

At bearbejde raseri i et parforhold er en rejse, der kræver tid, tålmodighed og fælles engagement.

Husk, det er okay at bede om hjælp, og I behøver ikke gennemgå det alene.
Ved at arbejde med de skjulte årsager til jeres raseri og bruge de ovenstående metoder, kan I opnå et parforhold med mere ro, balance, intimitet og kærlighed.
I fortjener at leve et liv sammen uden at være styret af vrede, og vi tror på, at I har styrken til at skabe den forandring, I ønsker.

Parforhold, raseri, vrede, kommunikation, følelsesmæssig bearbejdning, selvindsigt, parterapi, konfliktløsning, mental sundhed

Indlægget De skjulte årsager til dit raseri i parforholdet blev først udgivet på Håndtering af voldsomme følelser.


https://www.vreden.dk/artikler/parforholdet/de-skjulte-aarsager-til-dit-raseri/