Forstå vreden: Hvad den virkelig betyder


Juletiden presser parforholdet

I december måned virker det som om at en hel masse ting klumper sig sammen. Børnene vil både kælke, lave juledekorationer, julemarkeder skal besøges, og der skal bages kager. På samme tid er der ekstra pres på jobbet, fordi mange virksomheder har højsæson i julemåneden og året skal afsluttes. Endvidere er der indkøb, arrangementer, julefrokoster, familiebesøg og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem familie, venner, ægtefælle, børn og arbejdsplads.

December måned kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet med smerte og lidelse. Ikke mindst hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis forholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en stresset jul med skuffede forventninger måske være gnisten, der får det hele til at eksplodere. Rent statistisk er der flest brudte parforhold lige efter jul – og efter sommerferien.

Find ud af mere om hvad anger management terapi er . Klik her.

Derfor er det vigtigt at kende fare-signalerne: Søvnbesvær, ondt i kroppen, dårlig mave, dårligt humør, dine nærmeste irriterer dig og lignende. Disse kan muligvis være stress-symptomer. Tag først og fremmest ansvar for selv at fylde dine depoter op med energi og ressourcer. Tving dig til at lægge pauser ind i løbet af dagen. Også pausen med din ægtefælle, hvor I ikke gør andet end fx at holde om hinanden og være stille sammen. Dyrk motion og bevægelse. Gerne kortvarigt og voldsomt, hvor du sveder. Kend dine værdier og holdninger, og vær tro mod dem. Opprioriter dine opgaver, så du tager det vigtigste først. Afstem dine og jeres forventninger, så de svarer til realiteterne. Kommuniker dine frustrationer og bekymringer på en selvansvarlig måde. Læg planer, og følg så vidt muligt planen. Tal med en ressourceperson (ikke din kollega eller ægtefælle), og vær opmærksom på at søge hjælp i god tid, inden det hele brænder sammen. Det er lettere at justere kursen, end at skulle forhindre en katastrofe. Hvis du prioriterer dig selv (på en ansvarlig måde) inden du prioriterer alle andre, har du lagt en fast solid bund til en pragtfuld jul for alle i familien.